Er du allerede nu begyndt at glæde dig til sommerferien? Så synes du sikkert også, at tiden i skolen går alt for langsomt! Her får du ti råd til, hvordan du overlever tiden i skolen indtil sommerferien.

1. Kig dig om efter en ny drømmefyr i skolen. Hvis der er en fyr, du er vild med, så bliver det jo lidt sjovere at gå i skole, for så kan du jo glæde dig til at møde ham henne i skolen.

2. Køb en ny, fed taske, som du kan bruge som skoletaske. Det er da lidt sjovere at gå i skole, hvis du har en sej taske at bære de kedelige bøger i!

3. Lav lektier sammen med din veninde, for du føler dig meget mere motiveret til at lave lektier, hvis ikke du sidder med dem selv. Få flere råd til, hvordan du kan gøre lektierne sjovere her.

4. Lav noget i skolen, som du interesserer dig for. Hvis I skal lave en opgave eller et projekt, så vælg et emne, som du synes, der er superspændende. Du kan jo også vælge at lave en analyse af en af Twilight-bøgerne i din næste stil!

5. Overvind dig selv til at få lavet dine lektier - og også de kedelige. For det bliver faktisk endnu mere kedeligt at gå i skole, hvis ikke du aner, hvad det er, læreren taler om!

6. Foreslå læreren, at I flytter undervisningen udenfor, når vejret er godt. Det er da meget sjovere at høre på den kedelige tysklærer, når du samtidig kan nyde solen og varmen.

7. Aftalt med din veninde, at I bytter madpakke hver dag, og jeres madpakke skal selvfølgelig være lidt mere spændende end bare en tør leverpostejmad. Måske kan I blive inspireret til en spændende madpakke her.

8. Gør dig gode venner med lærerne. Hvis du viser dig fra din pæne side og er en sød elev, så er der chancer for, at de ikke opdager, hvis du sover lidt i timerne engang imellem.

9. Find dit forårstøj frem, eller hvad med at prøve en helt ny stil? Hvis dit nye outfit kan gøre, at du føler dig bedre tilpas, så bliver det også sjovere at gå i skole. Og hvem ved, måske lægger fyrene så mere mærke til dig!

10. Meld dig ind i Elevrådet, så du kan bruge tiden der, i stedet for at høre på din kedelige lære. Du kan også forslå læren, at I holder en sommerfest, og at du kan arrangere den. Det kan være, at du så får lov til at bruge nogle af de kedelige timer på at planlægge festen.

Bliv fan af Vi Unge på Facebook her.