Solaf Masoud
Mit liv

Solaf Masoud: "Jeg var bange for, at jeg ikke ville blive til noget. Nu behøver jeg ikke længere at bevise mig"

af Signe Larsen 27. september 2023
Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Da hun som 14-årig kom til Danmark, fik hun et chok. I Syrien var hun den bedste i sin klasse – pludselig skulle hun starte fra nul. I dag, bare ni år senere, har 23-årige Solaf Masoud opnået “en surrealistisk drøm.”

Hun var 11 år gammel, da oprørerne startede i hendes hjemby. Hendes egen far var involveret i protesterne, og hun mærkede på tæt hold spændingerne, der i sidste ende betød, at hun selv og hendes familie måtte forlade landet.

Så da fastnettelefonen en aften ringede, og en journalist fra et stort internationalt medie præsenterede sig i den anden ende af røret, følte hun, at hun var nødt til at gøre en forskel.

Det var egentlig hendes far, journalisten ville have fat i, men han var ikke hjemme. I stedet blev Solaf spurgt ind til, hvordan det stod til i deres by.

Hun vidste allerede som 11-årig, at man ikke kunne tale åbent og ærligt over telefonen. Hun sagde, at det gik fint. Og selv om hun løj, følte hun, at hun var med til at skrive historie.

Det var dér, hendes drøm langsomt begyndte at spire. En drøm om at blive journalist og korrespondent i Mellemøsten. Om at rapportere fra verdens brændpunkter. Men mest af alt en drøm om frihed og fred.

Efter bare ni år i Danmark blev den nu 23-årige Solaf Masoud i august i år præsenteret som ny vært på DR Ultra Nyt, som formidler nyheder til børn i alderen 9-14 år.

Selv om hun ikke kan kalde sig krigskorrespondent, så er jobbet som børnevært også en drøm, der er gået i opfyldelse, fortæller hun.

Nu lærer hun børn at være kritiske, og hun fortæller dem om de store begivenheder, der sker i verden. En verden, der til en vis grad blev censureret fra hende som barn.

– Den her generation har adgang til alt. De har Instagram og TikTok, de kan downloade Telegram. De har adgang til at se rigtig meget explicit og upassende indhold. Så det, at vi giver dem trygge rammer og fortæller dem, hvad der er rigtigt og forkert i en tid, hvor der florerer fake news og AI, er vigtigt, siger Solaf Masoud til femina update.

Solaf voksede op i Syrien med sin mor, far og to yngre brødre. Hendes far var advokat, og hendes mor arbejdede i en bank.

Mange af forældrenes venner var enten kunstnere, journalister eller på andre måder interesseret i kultur og politik. De arbejdede i forskellige brancher og havde forskellige nationaliteter.

– Jeg er vokset op med en stor interesse for verden omkring mig. Jeg læste også dansk litteratur som barn, jeg vidste det bare ikke. Men jeg har læst mange af H.C. Andersens fortællinger på arabisk, siger Solaf Masoud.

Det var ikke til at vide, at Solaf i fremtiden ville komme til at bo i Danmark og kunne læse “Den lille pige med svovlstikkerne” på originalsproget.

Hun vidste knap, hvor Danmark lå, og faktisk havde hun som barn en drøm om at bo i Frankrig.

– Jeg har altid været fascineret af landet og begyndte at lære fransk i syvende klasse. Jeg lyttede til fransk musik og drømte om at bo i Paris.

Solaf havde egentlig mange forskellige drømme. Hun ville være advokat som sin far, journalist eller læge. Det har skiftet mange gange gennem årene, bortset fra én:

– Jeg har altid haft en drøm om at være skuespiller i en fransk film. Den drøm har jeg stadig, siger Solaf Masoud.

Selv om hun elskede sit land, opstod drømmen om et liv i Frankrig som barn, fordi det var mere frit, tænkte hun. Hun voksede op med at se MTV og havde derfor adgang til at se, hvordan folk levede i den vestlige verden.

I Frankrig ville hun have flere muligheder, hun ville kunne sige, hvad hun havde lyst til og klæde sig, som hun ville.

– Jeg drømte om et ideal, som ikke fandtes i Syrien.

Men som 14-årig måtte hun forlade alt, hun kendte til og holdt af. Hun kom til Danmark og skulle nu lære både sproget og de danske værdier og kultur at kende, mens hun samtidig følte et stort savn til sit liv i Syrien.

Det var virkelig hårdt. Fagligt og mentalt, fortæller hun.

– Jeg var vant til, at jeg altid klarede mig rigtig godt. Men i Danmark skulle jeg arbejde dobbelt så meget for at opnå resultater som mine klassekammerater.

Solaf startede fra nul, også socialt. Det var svært for hende at få venner og blive en del af fællesskabet i en folkeskoleklasse, hvor de andre elever havde fulgtes ad hele livet.

Men hun var vedholdende og arbejdede hårdt, selv når karakterbladet gentagne gange viste 02 og 4 og ikke 12-taller, som hun var vant til at få.

Det ramte hendes selvtillid hårdt, men det gav hende også blod på tanden.

– For mig havde det en symbolsk betydning. Hvis jeg kunne score 12 i dansk, så kunne jeg bevise over for hele Danmark og mig selv, at jeg var god nok.

– Jeg kunne mærke, at danskerne havde mange fordomme om folk, der kom fra Syrien. Jeg ville overkompensere og overarbejde for at bevise, at jeg også var noget værd.

Da hun var færdig i folkeskolen, gik Solaf Masoud på Aurehøj Gymnasium, og efterfølgende har hun arbejdet i psykologenheden og HR-afdelingen hos Dansk Røde Kors.

Men hun håbede stadig på at få en fod indenfor i mediebranchen.

Drømmen om at blive korrespondent var kun blevet forstærket, efter hun kom til Danmark. Den første bog hun læste på dansk, var af DR’s mellemøstkorrespondent, Puk Damsgård.

"Hvor solen græder" er en fortælling om krigen i Syrien, og den blev vigtig for Solaf Masoud.

– Jeg syntes virkelig, Puk Damsgård var sej. Og hendes skildring af Syrien var megavigtig. Der blev hun faktisk et af mine idoler.

Så efter gymnasiet søgte hun ind på universitetet for at læse en bachelor i Mellemøstens sprog og samfund. Det skulle være første step mod at blive korrespondent ligesom Puk Damsgård.

Men studiet var ikke, som hun havde håbet på, så hun droppede ud efter halvandet år. Da hun en dag så jobopslaget fra Ultra Nyt, tænkte hun pludselig: “Men det her er jo endnu bedre. Det er endnu mere meningsfuldt, fordi det handler om børn.”

Jobbet krævede ikke, at man havde en uddannelse, så Solaf gik straks i gang med at studere Ultra Nyt-universet for at kunne lave den bedst mulige ansøgning.

– Det er helt surrealistisk, at jeg har fået jobbet. For ni år siden startede jeg fra nul. Jeg var bange for, at jeg ikke ville blive til noget. Nu behøver jeg ikke længere at bevise mig. Jeg har opnået noget, som jeg virkelig synes er sejt, og jeg behøver ikke længere at overkompensere, siger Solaf Masoud.

Hun tror på, at det er forældrenes støtte og tillid, der har haft betydning for, hvor hun er i dag. De har altid troet på, at hun ville kunne blive lige det, hun drømte om.

I dag håber hun på samme måde at kunne inspirere de børn, der ser med på den anden side af skærmen, når de får præsenteret deres nyheder af en ung kvinde, der kom til Danmark fra Syrien for bare ni år siden.

– Det er noget af det, der gør mig allermest glad. Hvis jeg bare kan inspirere et barn eller to og få dem til at tro på sig selv. Tro på, at hvis man arbejder hårdt og bliver ved med at prøve, så kan man komme langt. Også selv om man har oplevet hårde ting i sin barndom, siger hun og fortsætter:

– Jeg håber også at inspirere andre børn med flugterfaringer – og måske bare andre børn med krøllet hår. De får én at spejle sig i.

I fremtiden håber Solaf Masoud stadig at arbejde som journalist. Hun vil gerne både lave tv og radio, men hun har heller ikke givet op på drømmen om at blive skuespiller i en fransk film.

– Det er virkelig en kliché, men jeg drømmer også om fred i verden.

Artiklen blev første gang bragt på femina update. Dette er en redigeret version.

Lyt til Vi Unges podcast ’Ægte’, hvor content creator og skuespiller Fredrik Trudslev og sexolog Lene Stavngaard tager dig med på seksualoplysningsrejse og forsøger at give dig svar på alt det, du burde have fået at vide til seksualundervisningen i skolen.

Læs mere om

MestLæste