Artiklen er skrevet af Mathilde Axen

Hvis der er noget, som har irriteret os på Snapchat, så er det funktionen, som gør, at stories kører automatisk efter hinanden – men det er heldigvis slut nu!

Vi var også blevet lidt trætte af, at man i det ene sekund sidder i toget med sin smartphone i hånden og ser en venindes story af hendes hyggelige tur i sommerhus, og det næste sekund er lydstyrken på 100 procent fra en af drengenes fodboldkampe. Og hvem gider lige ende på sin ekskærestes story, uden selv at have valgt det aktivt, så han helt sikkert tror, at man stalker ham?

Tag testen: Er du afhængig af Snapchat?

Heldigvis har Snapchat lyttet til de mange brugere, der var trætte af funktionen. Snapchat vil i næste opdatering af appen få fjernet den automatiske afspilning af stories, så man meget nemmere selv kan styre, hvilke stories man vil se og hvornår.

Der vil derudover også ske nogle andre små ændringer på appen -  for eksempel vil Discover-fanerne blive rykket længere ned i bunden, så dine venners stories vil stå øverst i appen.

Læs også: Det SKAL du vide om Snapchat

Vi glæder os til, at stories-funktionen bliver ændret! Hvad med jer?

I galleriet kan du læse, hvordan du laver den bedste Snapchat-story!

Sådan laver du den bedste Snapchat-story