Mit liv

Bliv indsamler og støt en god sag

Af Line Sølvhøj Jensen 23. august 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vil du gerne støtte en god sag og hjælpe organisationer med at samle ind til andre, der har det svært? Så læs med her og se, hvordan du kan blive indsamler.

Flere gange om året er der indsamlinger rundt omkring i landet, hvor organisationer samler ind til at hjælpe andre, der har det svært. Har du en drøm om at støtte et godt formål og blive indsamler, så læs med her.

Læs også: 5 gode råd til dit første job.

Når du er indsamler, så bruger du nogle timer i løbet af en dag på at gå rundt og samle penge ind til andre. Det kan for eksempel være indsamling til mennesker i fattige lande eller indsamling til kræftpatienter eller andre syge. Du får ikke løn for at være indsamler, men du er med til at hjælpe andre mennesker.

Du kan som regel nå at samle omkring 1000 kroner, hvis du går rundt som indsamler i nogle timer, og det kan faktisk hjælpe tre børn til at komme i skole eller at en HIV-smittet gravid med at få en behandling.

Læs også: Vil du hjælpe andre?

Hvis du vil være med til at gøre en forskel i verden, så kan du tilmelde dig på organisationernes hjemmesider, hvor du skal udfylde nogle oplysninger om dig selv.

Læs mere her:
Kræftens Bekæmpelse
Røde Kors
SOS Børnebyerne
Folkekirkens Nødhjælp
Dansk Folkehjælp
Red Barnet

Vidste du…
At søndag den 4. september 2011 afholder Red Barnet deres årlige indsamling, hvor du kan hjælpe med at samle penge ind til børnearbejdere i Bangladesh og til børnene på Afrikas Horn, som lige nu oplever den værste tørke i 60 år?
 

MegetMere