Konfirmationsfest

Festen er nok den vigtigste del af din konfirmation. Du skal finde ud af, hvor festen skal holdes, og hvad I skal have at spise. Derudover består festen som regel af en række taler, underholdning og sange. Du kan også vælge selv at holde en tale, eller skrive en sang, men du skal selvfølgelig ikke stå for det hele selv. Her kan du finde inspiration til alt det, der skal planlægges og gøres til din konfirmationsfest.

4 tips til din konfirmationsfest:

  • Start med at lave en gæsteliste, så du har en idé om, hvor mange der skal være plads til, når du skal finde et lokale.
  • Overvej, om du vil have et tema til din konfirmation. Det kan være et helt gennemført tema som for eksempel ”Hawaii” eller ”fodbold”. Det kan også være du bare vil have et farvetema, som du kan pynte op efter.
  • Vælg en toastmaster. Altså en person, der sørger for at holde styr på alle indslagene til din konfirmation. Det kan være din bror, moster, onkel eller hvem du lige synes, passer til rollen. Husk at fortælle gæsterne, hvem der er toastmaster, hvis de har et indslag.
  • Send invitationerne ud i god tid, så du får flest mulige af dine gæster med.

MegetMere