En studerende fra Los Angeles får hårde ord med på vejen, efter hun har skrevet et læserbrev, hvor hun mener, at tamponer og bind burde være gratis.

Pointen i Zoey Freedmans læserbrev er, at hygiejneprodukter som bind og tamponer bliver set som en luksus for piger, selv om det er nødvendigt for ALLE menstruerende piger og kvinder. Hun mener derfor, at begge dele burde være frit tilgængelige. Hun bruger blandt andet eksemplet, at hjemløse kvinder ikke har råd til bind og tamponer, men stadig har brug for det.

Læs også: Hvad er online-hate?

Ikke alle er dog enige med Zoey, for reaktionerne på hendes forslag er mildest talt hadefulde. Flere hentyder i kommentarfeltet til, at hun er uintelligent og bare er ude på at få gratis ting. Derudover føler flere drenge, at det er en sexistisk debat, da de jo også selv betaler for deres barbermaskiner og deodoranter.

- Mit job kræver, at jeg barberer mig hver dag. Det er lige så nødvendigt som jeres bind. Men jeg køber sgu mine egne barberblade uden at ynke, skriver en dreng blandt andet til læserbrevet.

Men det er ikke kun drenge, der er uenige med Zoey og synes, hun er på afveje. Flere piger kalder hende for forkælet og foreslår ironisk, at hun gifter sig med en rig mand, hvis hun vil undgå at betale for sine egne hygiejneprodukter, som rigtige kvinder selv burde gøre i deres øjne.

Læs også: Drop digitalt drama

Vi synes altid godt om en god debat, men vi synes bestemt ikke godt om, at folk angriber hinanden personligt, når de er uenige. Der skal være plads til forskellige holdninger.

Hvad synes du om Zoeys forslag?

I galleriet herunder kan du se, hvordan stjernerne håndterer hate.

Sådan tackler stjernerne hate