tampon tegning
Reklame

Guide: Din første menstruation

Reklame for Tampax. Foto: Shutterstock 5. maj 2022
Uanset om du ser menstruationens entré som en lettelse, en forbandelse eller noget midt imellem, så er det rigtig rart at være godt forberedt på det første møde med den lille rødbrune plet i underbuksen. Vi guider dig gennem din første menstruation her!

Den første menstruation er muligvis noget af det mest overvældende, du oplever i puberteten. Det er forbundet med så mange følelser at mærke kroppen forandre sig, og det er helt i orden at føle sig både lettet, panisk, glad, ligeglad eller helt grædefærdig. Lige meget, hvad du føler, så lover vi, at du ikke er den eneste, der har det sådan.

Du har sikkert masser af spørgsmål til din første menstruation, og det er klart. Her får du nogle svar, som forhåbentlig kan gøre mødet med det røde lidt lettere.

Hvad er menstruation?

Menstruation er en naturlig del af livet for personer med en livmoder. Under menstruationen udskiller livmoderen en blodig væske, som siver ud af skeden. Menstruationen gentager sig en gang om måneden og varer typisk 3-7 dage.

Med tiden vil du lære din menstruation at kende, så du ved, hvor længe den varer. Perioden fra første menstruationsdag til næste gang, menstruationen begynder, kaldes menstruationscyklus.

Hvorfor får man menstruation?

Du får menstruation, når din krop er parat til at få børn. Menstruationen er nemlig et tegn på, at din livmoder gør sig klar til at blive gravid. Det gør den ved at danne en tyk hinde, hvor barnet kan vokse.

Bliver du ikke gravid, frigiver livmoderen slimhinden som menstruation, og derefter starter den forfra på at danne en ny slimhinde.

Det blod, der siver ud gennem skeden, er altså slimhinden blandet med blod fra livmoderen, så bliv ikke nervøs, hvis blodet er slimet, klumpet eller brunligt. Det er alt sammen helt almindeligt.

Hvornår får man sin første menstruation?

Der er desværre ikke nogen formel for, hvornår menstruationen dukker op, men der er nogle tegn, du kan holde øje med.

Gennemsnitsalderen for personer, der menstruerer for første gang, er 12 år, men du kan også få menstruation, når du er 9 eller 16 år. Din alder spiller altså ikke en særlig stor rolle for din menstruation, i forhold til hvordan kroppen forandrer sig i puberteten.

I stedet kan du mærke efter og holde øje med, hvordan din krop ændrer sig. De fleste får deres menstruation 1,5-3 år efter, brysterne begynder at vokse, når de har fået kønsbehåring og ca. et halvt år efter deres hurtigste højdevækst. Du kan ikke vide, præcis hvilken dag din første menstruation vil melde sin ankomst, og derfor undgår du nok ikke at blive overrasket.

Din anden menstruation kan være ret uforudsigelig, så bliv ikke nervøs, hvis der går tre måneder, før du igen får menstruation. Du kan føre dagbog eller kalender over dine menstruationer for at lære din cyklus at kende og være forberedt på den næste menstruation.

Hvordan ser menstruationen ud?

Farven på blodet kan variere meget, alt efter hvor længe det har været i livmoderen eller skeden. Jo ældre blod, jo mørkere farve, og derfor kan menstruationen være dyb rød, rødbrun, brun og sort. Det er normalt og på ingen måde farligt.

Hvor meget bløder man?

Menstruationen kommer langsomt over flere dage, så du skal ikke være bekymret for, at blodet lige pludselig fosser ud på én gang. De fleste bløder ca. en halv til en hel kop fordelt over hele menstruationen.

Typisk bløder du lidt mere de første par dage, og lidt mindre de sidste dage. Derfor kan du sagtens skifte mellem forskellige præparater gennem din menstruationsperiode.

Gør menstruation ondt?

Det gør normalt slet ikke ondt de første gange, man har menstruation – selv om det er nærliggende at tro, når det har at gøre med blod.

Selve det at bløde kommer heldigvis ikke til at gøre ondt, men når musklerne i livmoderen arbejder, kan det medføre milde kramper i maven, som kan gøre ret ondt. Tal med dine forældre om, hvilke smertestillende du kan tage.

Hvilke andre symptomer er der?

Desværre kommer din menstruation sjældent alene. Den følges ofte med en eller flere symptomer, som kaldes PMS – præmenstruelt syndrom. Disse symptomer kan være oppustethed, lyst til bestemt mad, ømme bryster, hovedpine, træthed eller flere ture på toilettet. Det varer heldigvis kun et par dage.

Hvilke præparater findes der?

Du har sikkert hørt om bind, tamponer eller menstruationskopper, og måske er du i tvivl om, hvad du skal vælge. Det er altid en god idé at tale med en, du stoler på, om hvilket præparat der passer til dig.

Bindet klæbes fast i underbukserne og suger blodet til sig, og så skiftes det ud i løbet af dagen. Tamponen sættes op i skeden og absorberer blodet, før det siver ud. Menstruationskoppen samler blodet og skal derfor tømmes og vaskes, før den sættes op igen.

Bind, tamponer og menstruationskopper fås i forskellige størrelser, som intet har at gøre med skedens størrelse, men derimod hvor meget du bløder. Brug det, du føler dig mest tilpas med. Husk, at både bind og tampon skal skiftes hver 4.-8. time.

3 råd til at komme godt igennem den første menstruation

  1. Sig det højt: Selv om du måske lige nu føler dig alene med din “nye” krop, så kender du sikkert nogen, der har prøvet det samme. Udnyt det! Tal med forældre, venner eller andre, du føler dig tryg ved, som kan hjælpe dig med at forstå din krop og vælge det rette bind eller tampon.

  2. Forkæl dig selv: En god ting ved menstruationen er, at den kommer med evig undskyldning for at lægge dig under dynen, spise chokolade og streame alverdens tv-serier. Du har lov til at forkæle dig selv i menstruationsperioden. Måske har du lyst til et varmt bad, en lang gåtur eller en kop kakao med en god ven.

  3. Tænk over, hvor sej du er: Det virker måske ikke særlig sejt lige nu, men din menstruation er et tegn på, at du har evnen til at skabe mennesker – overvej lige den superkraft! Og så er det altså en præstation i sig selv at klare en blodig tid med nye følelser, muskelkramper, mærkelige cravings, oppustethed og alt det andet, der følger med.

pearl compak tampax

OM TAMPAX PEARL COMPAK

Tampax Pearl Compak er Tampax’ bedste tampon for komfort, beskyttelse og diskretion. Den kommer i en plastikapplikator med runde kanter, der gør den let at indføre.

Tamponen er lavet til at tilpasse sig efter din krop, så den udvider sig efter behov. Indpakningen er nem at åbne og kan holde til at ligge i tasken.

Tampax Pearl Compak-tamponer er gynækologisk testet og uafhængigt testet for skadelige stoffer af Oeko-Tex.

Du kan vælge mellem to sugeevner, “super” og “regular”, så du kan finde den tampon, der passer bedst til din menstruation.

Læs mere om

MestLæste