Menstruation
Reklame

7 myter om tamponer og menstruation, du (virkelig!) gerne vil have klart svar på

Af Aller Creative Studio, Annonce for Tampax 1. juli 2021
Den kommer så sikkert som telefonregningen hver måned: Din menstruation. Og hver måned tænker du måske, at der er en masse ting, du ikke kan, fordi du har hørt et rygte… Der findes nemlig utallige myter om tamponer og menstruation, og dem kigger vi nærmere på her. Hint! De fleste er falske.
Tampax logo

Når man er kvinde, er der få ting der er mere sikkert end regn i november og is om sommeren, og det er at menstruationen kommer hver. eneste. måned. (Eller det skal den i hvert fald helst, ellers skal du gerne tale med din læge om det). Men selvom menstruationen for mange er ubelejligt og noget, der er forbundet med ubehag og lidt tabu, så betyder den faktisk det stik modsatte. Din menstruation fortæller dig, at alt er som det skal være, at du er sund og rask, at du (med stor sandsynlighed) kan få børn, når du engang er klar til det, og at du er en stærk kvinde. For helt ærligt; hvem kan ellers prale af at kunne bløde fem dage i streg uden at kradse af? Ikke mange, vel?

Desværre er der mange tror, at der er en masse man ikke kan, bare fordi man har menstruation. Det er en forestilling der er skabt på baggrund af de utallige myter der findes om menstruation og ikke mindst tamponer, som i bund og grund har til formål at afskærme os for alt, når det er ’den’ tid på måneden.

Men sådan er det ikke. De fleste af de myter, der findes omkring menstruation og tamponer er (heldigvis!) så falske at vandet driver. Her kigger vi nærmere på otte myter, og afliver langt de fleste en gang for alle, så du fremover kan nyde livet hver dag – også når du menstruerer.

Myte 1: Tamponer øger risikoen for at udvikle endometriose

FALSK! Tamponer har ingen effekt på, om man udvikler endometriose (en smertefuld tilstand, hvor væv af samme type som det, der sidder inde i livmoderen, også findes uden for livmoderen, og danner cyster med gammelt blod). Der er stadigvæk meget at lære om hvorfor nogle kvinder udvikler det, men en af grundene er, at noget af menstruationsblodet løber ’bagud’ og ind i kroppen i stedet for at komme ud, som det skal. Nogle har spekuleret i, om tamponer blokerer for livmoderhalsen og sender blodet tilbage ind i livmoderen og ud gennem æggelederne, men det er altså ikke muligt. Tamponer kan ikke blokere livmoderhalsen, og hvis tamponen ikke kan rumme mere, vil det overskydende menstruationsblod løbe ud i trussen og ikke tilbage i livmoderen.

Myte 2: Tamponer udvider skeden

FALSK! Der er ingen chance for at din skede bliver udvidet, når du bruger tampon. Den er ’elastisk’ fra naturens side, og hvis en baby kan komme igennem åbningen, så kan en tampon så let som ingenting komme ind og ud uden at der sker noget med ’størrelsen’.

Myte 3: En udebleven menstruation betyder, at man er gravid

FALSK! Menstruationen kan være forsinket, eller helt udeblive, af mange årsager. Måske er der sket ændringer i kosten, det kan skyldes stress eller hvis man har været syg. Der er naturligvis altid en mulighed for, at man kan være gravid, hvis menstruationen ikke kommer, men det er ikke altid tilfældet. Husk dog at tale med en læge, hvis du har haft din menstruation og den bliver ved med at være uregelmæssig, og du er helt sikker på at du ikke kan være gravid, så du er sikker på at der ikke er noget, der ikke er som det skal være.

Myte 4: Du skal skifte tampon hver gang du er på toilettet

FALSK: Ligesom du sagtens kan tisse, mens du har en tampon i, behøver du ikke skifte den, hver gang du er på toilettet. Du kan bruge en tampon i op til otte timer, uden at skifte den, men naturligvis er det med forbehold for, hvor meget du bløder. Hvis din tampon er fuld efter et par timer, eller begynder at lække, er det tid til at skifte den, og måske skal du overveje at bruge en tampon, der suger mere (eks. skift fra Regular til Super). Hvis din tampon derimod er tør og svær at få ud efter otte timer, så prøv en mindre størrelse. Det er en god ide at have tamponer i flere størrelser liggende, så du altid kan justere efter hvor kraftig din menstruation er. Du kan også sagtens sove med en tampon i - altså så længe du ikke sover mere end otte timer.

Myte 5: Man må ikke skylle tamponer ud i toilettet

SANDT! Lad os slå det fast en gang for alle: Man må ikke skylle tamponer ud i toilettet. Hvis man nogen side er gået ind på et toilet og er blevet konfronteret med et stoppet toilet og rødt, blodigt vand, så ved man hvorfor. Det er ikke et rart syn. Rul i stedet din brugte tampon ind i et stykke toiletpapir og smid den i skraldespanden, så den ikke stopper toilettet eller ligger som en blodig overraskelse til den næste, der har noget at smide ud.

Myte 6: Man kan ikke gå i bad med en tampon i

FALSK! Ligesom du sagtens kan bade og svømme med en tampon i, kan du også sagtens gå i bad med dem. Tampax’ tamponer er designet med en Leakguard Braid, der forhindrer lækager inden de når ud, og derfor kan du sagtens vaske dig – også i de nedre dele – helt normalt, uden at skulle bekymre dig om at komme til at bløde på dig selv

Myte 7: Man kan ikke have sex, når man har sin menstruation

FALSK! Man kan sagtens have sex, selvom man har menstruation, og de fleste synes ikke, at der er noget ulækkert over det, så man skal heller ikke føle sig over-selvbevidst, hvis man har sex når man har menstruation. Det er helt normalt og ikke farligt. Faktisk kan det hjælpe lidt på menstruationskramper og hovedpine. Husk blot, at man kan blive gravid når man har sex, også under menstruationen, selvom risikoen er højest under ægløsning, i hvert fald under en regelmæssig cyklus. Man er heller ikke beskyttet mod sexuelt overførte sygdomme, når man har menstruation, så husk at både du og din partner skal tjekkes for kønssygdomme inden – og husk at bruge beskyttelse!

Om Tampax Pearl Compak

  • Tampax Pearl Compak er Tampax’ bedste tampon for komfort, beskyttelse og diskretion. Den kommer i en plastikapplikator med runde kanter, der gør den let at indføre.
  • Selve tamponen er lavet til at tilpasse sig efter din krop, så den udvider sig efter behov.
  • Indpakningen er farverig, nem at åbne og kan holde til at ligge i tasken.
  • Tampax Pearl Compak tamponer er gynækologisk testet og uafhængigt testet for skadelige stoffer af Oeko-Tex.
  • Du kan vælge mellem to sugeevner, “super” og “regular”, så du kan finde den tampon, der passer bedst til din menstruation.
  • Du kan købe Tampax Pearl Compak i butikker - læs meget mere om Tampax og tamponer HER.

Læs mere om

MestLæste