De tre venner står foran et faldefærdigt parcelhus i udkanten af byen. Haven er vokset til med ukrudt, og alle gardiner i huset er trukket for.

- Det ser altså ret forladt ud. Er du sikker på, at Ib bor her?, spørger Silke.

- Jeps, siger Thue og peger på postkassen.

De går op til hoveddøren og ringer på. Stilhed.

Læs også: Ønsk dig Vi Unge i julegave

- Måske er han ikke hjemme, siger Emma.

- Skal vi ikke bare fortælle det til Helene og lade hende ordne det?

Den idé er Silke ikke med på. Hun begynder at hamre på døren.

 -Ib! Det er Silke fra 8.A. Jeg skal snakke med dig. Jeg ved, hvad du har gjort!

Det går ikke længe, før Ib åbner døren. Han er ligbleg, og hans øjne er blodsprængte. Han ligner en, der lige er stået op – eller en, der lige har grædt …

- Hvad vil I?, hvæser han.

- Må vi komme ind?, spørger Silke.

Ib fnyser, men lader dem komme ind. Hans hus er rodet og lugter meget indelukket. De går ind i stuen.

Læs også: Alle afsnit af Silkes jul

- Jeg hørte, hvad du sagde i telefonen på lærerværelset. Jeg ved, at det var dig, der saboterede julefesten …, begynder Silke.

- … og vi har tænkt os at sige det til Helene!, afbryder Thue.

- Nej, vi har ej. Ikke før vi har givet dig en chance for at gøre det godt igen. Hvorfor gjorde du det?

Ib kigger på Silke og sukker dybt.

- Jeg hader julen. Det har jeg altid gjort. Min mor døde juleaftensdag, da jeg var ikke meget ældre, end I er nu. Hun havde glemt at købe mandler til ris á la mande og ville bare lige stikke ned i supermarkedet, men hun kom aldrig tilbage. Hun blev kørt ned på vejen.

Ib tager sig til hovedet og hulker. Silke synker en klump. Hvor må det være forfærdeligt at blive mindet om sin mors død hvert år til jul.

På vej hjem kan Silke ikke ryste Ib’s historie ud af hovedet. De bliver altså nødt til at give Ib en god juleoplevelse.

Hun er næsten hjemme, da hendes telefon lyser op. Det er en snap fra Mads. Silke smiler og svarer selvfølgelig med det samme …