josephine højbjerg dark horse
Film & serier

Josephine Højbjerg får hovedrolle i ny dansk dramaserie

Signe Bjørg Granberg 24. november 2023
Foto: Per Arnesen / TV 2
Birgitte Hjort Sørensen og Josephine Højbjerg står i spidsen får et blændende cast, der også tæller Mads Rømer, Nina Rask og Youssef Wayne Hvidtfeldt. Den nye danske serie får premiere til januar.

Under mystiske omstændigheder flytter 17-årige Anna (Josephine Højbjerg) og hendes mor, Eva (Birgitte Hjort Sørensen) fra jetsettilværelsen i Kina tilbage til Evas lille barndomsby i Danmark.

De flytter ind hos Evas bror, Christian (Mads Rømer), men Anna har svært ved at finde sig til rette i den nye tilværelse. Da hun begynder på det lokale gymnasium, bliver hun draget af en særlig venneflok, og i et desperat forsøg på at passe ind, kaster hun sig ud på dybt vand. Det får uoverskuelige konsekvenser for familien.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Foruden Birgitte Hjort Sørensen og Josephine Højberg medvirker blandt andre Mads Rømer (Shorta), Nina Rask (Carmen Curlers), Viktor Hjelmsøe (Drenge), Youssef Wayne Hvidtfeldt (Huset) og Rebekka Trier Kær (The Rain).

Seriens hovedforfatter er Sara Isabella Jønsson (Ustyrlig) sammen med medforfatter Mie Skjoldemose. Karoline Lyngbye (Superposition) er konceptuerende instruktør, og Katrine Brocks (Den store stilhed) er episodeinstruktør. Det er Monolit Film ved Pernille Tornøe og Victor Cunha, der producerer.

Dark Horse får premiere til januar 2024 på TV 2 Play

Denne artikel blev første gang bragt af "Vi elsker serier". Dette er en redigeret version.

Læs mere om

MestLæste