The Hunger Games
Film & serier

I dag kan du komme i biografen og se "Hunger Games" helt gratis

Af Louise Due 22. november 2023
Foto: Youtube
Er du mellem 15-25 år og alene, kan du i dag den 22. november 2023, komme gratis ind og se den nye "Hunger Games", når biografen Palads som en del af kampagnen "Sammen i Biografen" udbyder en gratis filmoplevelse.

"Sammen i Biografen" er et socialt event for unge, hvor fire organisationer og virksomheder er gået sammen om at skabe et arrangement for større fællesskab til unge i København. Den nye Hunger Games – the Ballad of Songbirds and Snakes vil blive vist, hvorefter det vil være muligt at møde andre unge.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Se traileren til filmen her:

Formålet med kampagnen er at samle unge, der oplever at føle sig ensomme. Nordisk Film biografer og Ventilen håber hermed i samarbejde med Egmont Fonden og Clear Channel, at denne begivenhed kan bidrage til en god, social oplevelse, hvor unge går derfra med en følelse af, at de ikke er alene, og at ungefælleskaber kan være sjove og inkluderende.

Du kan tilmelde dig arrangementet lige her.

Artiklen blev første gang bragt på Vi Elsker Serier. Dette er en redigeret version.

MestLæste