Hvorfor vil du gerne have en kæreste?
Før du starter, er det vigtigt, at du tænker dig om: Hvorfor vil du gerne have en kæreste? Er det kun, fordi alle andre har en, eller er du virkelig klar til at få en dreng helt tæt på dig? Hvis du kun drømmer om at få en kæreste, fordi du vil have noget til fælles med veninderne, er projektet allerede dømt til at gå galt. Du skal få en kæreste for din skyld - ikke andres.

Læs også: Test - Hvordan er dine scorechancer?

Hvem er drømmefyren?
Hvilken dreng går du og drømmer om at blive kærester med? Hvis du ikke har en bestemt i tankerne, må du på udkig. Måske går din kommende kæreste rundt på din skole eller spiller i din håndboldklub? Åbn øjnene og fald i snak med nogle drenge, du ikke før har kigget på - så kan det være, du falder for en sød dreng eller finder drømmeprinsen i din vennekreds.

Læs også: 10 drengetyper, du gerne vil score

Hvordan er han?
For at falde i snak med din udkårne, må du først finde ud af, hvad han er for en person. Elsker han at stå på skateboard eller har I den samme yndlingsserie? Find ud af, hvad han laver i sin fritid, og hvilke steder han kommer. Du kan eventuelt tjekke hans facebook-profil ud eller tale lidt med hans venner for at samle information - alt gælder i krig og kærlighed!

Læs også: Kan du score ham den søde?

Hvordan scorer du ham?
Nu ved du en masse om drømmefyren, og det gør det lettere, når du skal have ham til at få øjnene op for dig. Men derfor kan det godt være lidt svært at komme i kontakt med ham. Prøv at falde i snak med ham på en naturlig måde. Og husk at sende ham en masse søde smil. Når I først er begyndt at snakke, kan du stille og roligt begynde at flirte mere og mere med ham, så han ved, du er interesseret - men husk hele tiden at være afslappet og vise ham, hvem du er.

Her kan du læse mere om at flirte og score:
Sådan scorer du en fyr
Sådan scorer du en fodboldspiller
Scor ham til sidste skoledag
10 tip til hvordan du scorer en forårsflirt
Scor ham i skolen

Husk!
Der er intet galt med dig, fordi du ikke har en kæreste. Selv om det kan være rigtig irriterende, at alle veninderne har en, så tænk positivt om situationen. Der er masser af ting, der er fede ved at være single. Se bare her:

Derfor er det fedt at være single
15 grunde til at være single

Har du en bestemt dreng i kikkerten?