Jeg er lige startet på gymnasiet. I løbet af sommerferien havde jeg efterhånden fået bygget følelsen af glæde op, men ligeså snart jeg stod af bussen blev jeg ramt af panik og tænkte ''Moaaar..''

Det er helt anderledes, det er ikke ligesom i 1.klasse hvor ens forældre er med og man får en is, her er man helt alene og får.. En ny chance? Det er vel også bedre end en is, eller.. Jo, i det her tilfælde er det, men der er ikke så mange gange, hvor det slår en Kæmpe Læske!

Læs også: Få en god start på det nye skoleår

Der er utrolig mange mennesker, heldigvis går jeg der sammen med min kæreste (igennem 19 måneder) så vi kunne støtte os lidt op af hinanden. Dem i klassen er utrolig søde. Til at starte med blev jeg helt overrasket, det er SÅ anderledes end folkeskolen, måske fordi jeg blev mobbet gennem al min tid der, men her er folk bare så utrolig åbne og ældre - mobning er ikke en mulighed. Her kan jeg være mig selv.

Vi er 30 personer i klassen, alle vidt forskellige, men vi virker som et godt match. Anden dag på skolen, var jeg endnu mere nervøs. Ventede ved et busstoppested i tyve minutter på, at min dejlige kæreste skulle komme med bussen, men så endte jeg med at gå ned til skolen, da det viste sig, at han var blevet kørt. Blev lidt mobset ... Men det er selvfølgelig også min egen skyld, da jeg mistede min mobil i bussen hjem, første dag! Anyway, så gav han mig et kæmpe kram og så var det hele ligesom okay igen!

Læs også: Ti kæresteregler: Bliv en god kæreste

Jeg er rigtig glad for at være her og håber, at det forsat kun bliver bedre. Det hjælper på humøret og situationen herhjemme, som for tiden er lidt anspændt med tre mindre brødre (den mindste er fire år, og kalder mig for en prut konstant, selvom det er ham der ligger og skider hele natten, når han får sneget sig ned i min seng) og en mor, der også lige selv er begyndt i skolen.

Mit forhold med min kæreste er kommet sig, efter en rimelig vild tur og jeg synes faktisk, at starten på gymnasiet har påvirket mig positivt, på alle kanter. Jeg smiler endda, når jeg står op klokken fem om morgen, for at nå min bus 06:10, hihi.

Læs også: Få en fantastisk dag

Lige nu ser jeg bare frem til en super hyggelig weekend, hjemme hos min kæreste og hans mor, hvor han har inviteret mig ud at spise om søndagen på vores månedsdag, da vi heldigvis skal møde sent i skole mandag!!

Jeg savner min farfar, kan ikke forstå, at det er 3 måneder siden han tog af sted herfra, jeg ville ønske, jeg kunne fortælle ham om alt det her! Vi skal snart ned til farmor, så jeg tror, at jeg vil tage en tur på kirkegården der.

Læs også: Har du oplevet sorg?

Jeg drømmer stadigvæk om at få en lille sort pomeranian, som skal hedde Louis Vuitton (som jeg virkelig ikke kan stave til, men det er jo også fransk!) og bare have en maaaaaaaasse kærlighed. Desværre vokser 8.000 kroner bare ikke på træerne, eller hvad? Vil meget gerne høre fra folk, der har fundet et pengetræ!

Det er nok mere realistisk at få søgt arbejde, så det tror jeg, at jeg vil gøre nu. Tusind kys Vi Unge-læsere, håber I har det ligeså super som mig og nyder livet rigtig meget. Har selv været igennem en masse og haft ÅR, hvor livet bare ikke var noget værd, og hvor jeg faktisk bare ville gøre en ende på det (har også forsøgt) - men nu, hvor jeg er, hvor jeg er, kan jeg kun sige: DON'T. Hvad end der får dig ned med nakken, så få snakket ud om det. Uanset hvor dårligt det er nu, bliver det bedre, det lover jeg!

xx
Cille

Læs flere blogindlæg fra læserne