Der er rigtig mange unge, der finder sig i at blive mobbet. Det kan enten være fordi, de er bange for at sige fra, eller fordi de ikke helt er klar over, at de egentlig bliver mobbet.

Mobning er nemlig ikke kun, når nogen slår på dig. Der findes rigtig mange måder at mobbe på, for eksempel:

• Når nogen driller dig eller siger ting til dig, der er ubehagelige.
• Når du bliver kaldt alt muligt, som er ondt.
• Når nogen spreder rygter om dig, eller fortæller onde ting om dig.
• Når der bliver gjort grin med dig.
• Når du bliver holdt udenfor, eller bliver aldrig inviteret med til noget.
• Når de andre ignorerer dig eller ikke lytter til dig.
• Når du bliver udsat for vold.

Læs også: Sådan tackler du din sorg.

[faktaBox]Hvorfor er mobning farligt?
Mobning er rigtig ubehageligt, og det kan få alvorlige konsekvenser. Det gør både ondt her og nu, hvor du bliver mobbet, men det kan også ødelægge dit selvværd og din tillid til andre resten af dit liv.

I de værste tilfælde kan du også blive syg af at blive mobbet, fordi det kan medføre, at du får ondt i maven, hovedpine og andre ubehagelige ting. Derfor er det supervigtigt, at mobningen bliver stoppet.

Læs historien: Det bliver aldrig det samme.

Hvad kan du gøre?
Det vigtigste er, at du lærer at sige fra over for dem, der mobber. Du kan både sige det direkte til dem, men hvis du ikke har lyst til at snakke med dem eller tage kontakt til dem, der mobber, så er der andre måder, du kan sige fra på.

• Du kan prøve at undgå de situationer, hvor du bliver mobbet. Det er ikke sikkert, at du altid kan undgå det, men hvis du for eksempel bliver mobbet af nogle bestemte personer, så er der ingen grund til, at du bevæger dig hen, hvor de er.

• Selv om det er svært, så prøv at ignorerer, at du bliver mobbet. Dem, der mobber, synes sikkert, at det er sjovt, hvis de kan få dig til at græde eller blive gal, men hvis du kan virke ligeglad, vil de måske ikke længere synes, at det er sjovt.

• Snak med andre om det. De fleste, der bliver mobbet, går med det selv, fordi de synes, det er pinligt. Men hvis du ikke siger det til nogen, så kan de jo heller ikke hjælpe dig. Hvis du bliver mobbet i skolen, kan du sige det til din lærer. Så kan han/hun tage emnet om og prøve at sætte en stopper for mobningen.

• Find venner andre steder. Måske kan du starte til en ny fritidsinteresse eller flytte skole. Det betyder ikke, at du skal flygte fra problemerne, men det kan måske gøre det hele lettere, hvis du får lov til at starte på en frisk.

Læs også: Justin Bieber er imod mobning.