Mit liv

Turen går til Tyrkiet

Af Thomas Flindt 27. juni 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du skal på ferie i Tyrkiet i år, kan du glæde dig til et paradis med hvide sandstrande, blåt hav og eventyrlige aftener med mavedans og lækker mad.

Tyrkiet er et af danskernes yndlings-feriesteder - og det forstår vi godt! Alanya, Bodrum og de andre eksotiske feriebyer ligger som frodige oaser midt i ørkenen, der byder på lækker forkælelse og afslapning om dagen og et festligt natteliv.

Læs også: Syv søde sommerprojekter

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Smukke omgivelser

Tyrkiet er et af Europas varmeste feriesteder, men det ligner på ingen måde en tør, kedelig ørken! Hvis du er blevet træt af at ligge på de lækre sandstrande, der strækker sig over flere kilometer, kan du tage ind i landet og udforske den frodige natur. Flotte vandfald springer ud fra klippelandskabet, hvor træer og smukke blomster gror. Og så har Tyrkiet masser af flotte og gamle bygninger og ruiner, som gemmer på mystiske fortællinger.

Læs også: Turen går til Sverige

Hamam

På dansk kalder vi det tyrkisk bad, men i Tyrkiet hedder det hamam, og er wellness i verdensklasse. Damp og varme skaber de perfekte omgivelser for ren afslapning, og så siges det, at kroppen bliver renset. Det SKAL du bare prøve!

Billig shopping

De tyrkiske markeder byder på alt fra eksotiske krydderier til smarte sommerkjoler. Markederne er helt sikkert et besøg værd, da priserne ofte er meget lave, og så er tyrkerne til at forhandle med. Hvis du ikke finder noget på et af de mange markeder, så er de tyrkiske feriebyer spækkede med lækre butikker. Mærkevarer kan ofte købes rigtig billigt - husk at holde øje med kopier, så du ikke bliver snydt - og så har Tyrkiet også sine egne mærker. Prøv Mavi, som er tyrkernes svar på H&M. (100 tyrkiske lira = 330 kroner)

Læs også: Turen går til Italien

Krydret mad

Ligesom alle andre europæiske feriesteder, så kan man få alt lige fra pizza til sushi på de mange restauranter. Men skal man prøve noget virkelig lækkert, skal man prøve deres kebab, som er lækkert, krydret kød. Kødet kan serveres på mange måder, men det lækreste er helt klart på en tallerken med små tyrkiske salater og hjemmebagt brød. Mums!

Mavedans

Om aftenen, når solen er gået ned, vågner det tyrkiske natteliv. Gaderne vrimler med liv og dans. Flere steder kan man se kvinder i kulørte og glinsende dragter danse eksotisk mavedans, men også den traditionelle folkedans zeybek er en oplevelse for sig.

Læs også: Hold den perfekt sommerfest

Vild vandsport

Skal der være lidt action i din sommerferie, er Tyrkiet også stedet for dig. På stranden kan du flere steder prøve en af de mange vandsportsaktiviteter som "bananen" (en bananformet badering man sidder på, mens en speedbåd trækker den hurtigt over vandet, red.), baderinge eller leje en vandscooter. Skal det være endnu vildere, kan man tage lidt ind i landet, hvor floderne løber, og prøve kræfter med riverrafting.

Lær at tale tyrkisk med kroppen

Det kan være svært at lære det tyrkiske sprog, men så er det godt, at man kan tale med kroppen! Her er en mini ordbog:

Ja = Bøj hovedet forover
Nej = Bøj hovedet bagover
Jeg forstår ikke = Ryst på hovedet
Hvis maden smager godt = Dan en "skål" med dine hænder
Jeg er færdig = Gnid håndfladerne mod hinanden

Læs også: Turen går til Spanien

Vi Unge Facebook, Vi Unge

MestLæste