Mit liv

Hold dine sunde og skønne nytårsforsætter

Af Katrine Lund 31. december 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Vil du gerne være mere sund og skøn i 2012, så tjek vores idéer til nytårsforsætter ud her!

Måske er der allerede en masse ting, du vil ændre eller gøre bedre i 2012. Men det kan altså være svært at holde nytårsforsætterne, og derfor er det vigtigt, at du laver realistiske mål, og minder dig selv om, at det altså er helt okay, hvis du ikke holder alle sammen lige meget.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Sådan holder du dit nytårsforsæt

Her er nogle forslag til, hvordan du kan holde dine sunde og skønne nytårsforsætter.

Spis kun slik en gang om ugen
Du har sikkert sagt til dig selv mange gange , at det skal være slut med slik og søde sager, men øv, hvor er det altså bare svært, for det smager jo så godt. Giv dig lov til at spise usundt en gang om ugen og vælg en bestemt dag, så du har den dag at se frem til. Hvis du bliver sliksulten andre dage, kan du spise din yndlingsfugt, lave en smoothie eller en frugtsalat.

Drik vand
Der er rigtig mange, der drikker for lidt vand, men det er faktisk slet ikke så svært at lave om på. Drik vand, hver gang du er tørstig i stedet for alle mulige andre drikke, og sørg for at have en vandflaske med i skole og sæt dig det mål, at du skal drikke det hele, inden du får fri.

Læs også: Sådan kan du drikke mere vand

Start til en sport
Hvis du har svært ved at dyrke motion, kan det være en god idé at starte til en sport sammen med nogle veninder. Det giver motivation at gå til noget med sine veninder, og så kan du jo heller ikke blive væk, hvis I har en aftale. Find en sport, I begge kan lide, og spring ud i det.

Lyt til dig selv
At være sund handler også om at være glad og lytte til sig selv, så hvis du har svært ved at sige nej til ting, du ikke har lyst til, så lad 2012 være året, hvor du lærer det. Du skal lytte til dig selv og føle efter i maven, om du har lyst eller ej - og sig så nej, hvis du kan mærke, at du ikke har lyst.

Læs også: 10 topsunde vaner

Hold tænderne sunde
Det er måske ikke altid, at du husker at børste tænder og bruge tandtråd, inden du skal i seng, men gør det til en vane. Hvis du først har gjort det i en uge, så er det nemt at fortsætte med, og det tager jo næsten ingen tid at få det overstået.

Læs også: Sådan holder du dine tænder sunde

Rens ansigt morgen og aften
Måske vil du hellere se fjernsyn og på hovedet i seng, men ligesom tandbørstningen er det altså bare en vanesag. Sæt uret til samme tidspunkt hver aften, så du bliver mindet om, at det nu er tid til den daglige aftenrutine.

Sæt håret anderledes
Sætter du altid håret på samme måde? Kast dig ud i at sætte det på nye måder, bliv klippet på en ny måde eller få det farvet. Lav en fletning i stedet for en hestehale, krøl håret i stedet for at glatte det, eller lav din skilning i den modsatte side. Små ændringer giver også en forskel og måske giver det dig bedre selvværd, fordi du tør at være mere modig.

Læs også: Tre smukke festfrisurer

Gå i farver
Er dit klædeskab fyldt op med sort, hvidt og gråt? Tag en veninde med ud og shoppe og lad dig inspirere af hende, eller få hjælp af en ekspedient i butikken til, hvilke farver der passer til dig. Lav en liste over de ting, du skal købe, så du sikrer dig, at du kun køber ting i farver. Endnu et tip er at bruge farvede neglelakker, de pifter nemlig de grå og sorte farver op!

Læs også: Nytårsforsætter om familien

MestLæste