Tom og Zendaya
Kendte

Zendaya og Tom Holland blev advaret om at date

Af Vera Olivia Lissner Rømer 3. januar 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Tom uden daya? Vi foretrækker Tomdaya! Zendaya Coleman og Tom Holland, som begge spiller med i den nye Spider-Man-film, blev advaret om at date af produceren, da de blev castet til deres roller – heldigvis valgte de ikke at lytte!

Nogle mener, at regler er til for at blive brudt, og dette er heldigvis lige præcis, hvad Zendaya Coleman og Tom Holland har gjort!

Der har længe været kærlighed i luften mellem Zendaya og Tom, men det viser sig nu, at de to skuespillere faktisk er blevet advaret imod at date, dengang de blev castet til deres roller i "Spider-Man"-filmene.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Produceren advarede dem

I et interview med The New York Times afslørede "Spider-Man: No Way Home"-produceren Amy Pascal nemlig, at hun advarede de to stjerner om at date:

- Jeg tog Tom og Zendaya til siden hver for sig for at give dem en advarsel, dengang vi castede dem: ”Lad være med at gøre det [date]. Bare lad være. Forsøg ikke at gøre det.” Jeg gav det samme råd til Andrew og Emma,” forklarede Amy Pascal i interviewet.

"Spider-Man"-produceren refererer her til Andrew Garfield og Emma Stone, der medvirkede i filmen "The Amazing Spider-Man" fra 2012, og som datede fire år efter, de mødte hinanden på settet.

Parret slog op i 2015 – omtrent to år efter deres anden film sammen, "The Amazing Spider-Man 2", udkom.

Kærlighed i luften

Pascal pointerede derudover i interviewet, at det udelukkende gør tingene mere komplicerede, når to skuespillere fra settet begynder at date, men at parrene alligevel har ignoreret hendes råd.

I forbindelse med premieren af "Spider-Man: No Way Home" har det talentfulde celeb-par delt ud af deres spirende kærlighed til hinanden.

Zendaya har eksempelvis afsløret, at hun var rædselsslagen for, at der ville ske Tom noget under optagelserne, og Tom har fortalt, at hans fremtidsdrømme inkluderer Zendaya.

Den 25-årige skuespillerinde har desuden delt to cute billeder af Tom på sin Instagram-profil, hvor hun i opslagets caption refererer til Tom som ”Min Spider-Man”.

Har du set "Spider-Man: No Way Home"-filmen?

MestLæste