Harry Styles og Olivia Wilde
Kendte

Olivia Wilde fortæller for første gang om sit forhold til Harry Styles

Af Julie Sofie Hauritz 13. december 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Alder er bare et tal, ik? Det er det i hvert fald, hvis du spørger instruktør og skuespiller Olivia Wilde, der efter snart et år har datet den 10 år yngre (men meget søde) Harry Styles. De to turtelduer har længe skulle høre for deres "store" aldersforskel, men nu har Olivia for første gang valgt at stå frem og tale om den og om sit forhold til Styles.

Skuespiller og instruktør Olivia Wilde og sangstjerne Harry Styles mødte hinanden under optagelserne til filmen ’Don’t Worry Darling’ tilbage i 2020 - og efter at være blevet spottet hånd i hånd til en vens bryllup, bekræftede de to turtelduer efterfølgende, at de var begyndt at date.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Selvom nyheden knuste enormt mange hjerter derude (særligt hjerter hos dem, der troligt medbragte ”Jeg vil giftes med Harry”-plakater til en masse One Direction-koncerter), så har de fleste heldigvis med tiden fundet ud af, at der ikke er nogen grund til at være kede af det. Sammen udgør Olivia og Harry nemlig et virkelig sejt par!

Rigtig mange er med tiden blevet totalt investeret i udviklingen af de to stjerners forhold. Ikke kun, fordi de er søde sammen, men også på grund af noget helt andet, nemlig parrets aldersforskel. Olivia er på nuværende tidspunkt 37 år, imens Harry er 27 år.

Nu har Olivia dog valgt at fortælle ærligt om parrets aldersforskel i et interview med Vogue. Her har hun nemlig delt, hvorfor hun ikke vil lade folks holdninger og meninger om aldersforskellen påvirke hende.

”Det vigtigste er, at du er glad”
Olivia deltog i et interview med Vogue, fordi hun skulle være på forsiden af deres nyeste magasin. I forbindelse med det blev der derfor også lavet et portræt af hende, hvor særligt kommentarerne om hende og Harrys aldersforskel fyldte.

Da Olivia blev spurgt ind til, hvordan hun har det med de kommentarer, hun får om at date en, der er 10 år yngre end hende selv, svarede hun:

- Det er virkelig fristende at komme med et modsvar på det. Men jeg tror, ​​at det, du indser, er, at når du er virkelig glad, er det lige meget, hvad fremmede tænker om dig. Det eneste, der betyder noget for dig, er, hvad der er ægte, og hvad du elsker, og hvem du elsker.

Herudover tilføjede hun også, at de meninger, der virkelig betyder noget, er fra dem, man har tættest på en:

- I de seneste 10 år har vi som samfund lagt så meget mere vægt på fremmede menneskers mening frem for de mennesker, der er tættest på os. Jeg er gladere, end jeg nogensinde har været, og jeg er sundere, end jeg nogensinde har været, og det er bare vidunderligt at mærke det.

Har haft et godt øje til hinanden fra starten
Harry og Olivia har længe forsøgt at holde deres forhold ude af rampelyset – selvom det dog kom som en overraskelse for mange, at de to turtelduer havde et godt øje til hinanden, så var det ikke en overraskelse for alle.

Ifølge en kilde, der har snakket med People, så havde alle på settet under optagelserne til 'Don't Worry Darling' set deres romance komme. Under pauserne var de to stjerner nemlig ikke i stand til at holde sig fra hinanden. Aww!

Hvis der er noget, som Olivia og Harry kan lære os, så er det da, at vi ikke skal lade os påvirke af andres holdninger. Vi skal huske at gøre, hvad der gør os selv glade – ikke kun i dag. Men hver eneste dag.

Pssst! Se dem lige lige. De er jo søde sammen!

Læs mere om

MestLæste