Harry Styles afslører endelig meningen bag 'Watermelon Sugar'
Kendte

Harry Styles afslører endelig, hvad ’Watermelon Sugar’ handler om

Af Julie Sofie Hauritz 4. oktober 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @harrystyles
I 2019 tog Harry Styles sang ’Watermelon Sugar’ verden med storm. Sangen fik på daværende tidspunkt gang i tasterne hos fans – for hvad betød den egentlig? Efter næsten to år, hvor fans har forsøgt at gætte sig til det, har Harry endelig afsløret meningen bag sin sang.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Du har måske allerede hørt sangen ’Watermelon Sugar’ af Harry Styles – men har du nogensinde tænkt over, hvad den mon handler om?

Hvis ja, er du bestemt ikke den eneste! Rigtig mange har efterhånden forsøgt at gætte sig frem til, hvad Harry virkelig mener med sin sang.

Harry Styles udgav sangen tilbage i 2019. Med næsten halvanden milliard afspilninger på Spotify alene er sangen blevet Harrys største hit til dato.

Selvom 'Watermelon Sugar' måske lyder som en sang, der bare handler om sommer og frugt, så er der faktisk en lidt anden mening bag sangen. Det har vores hemmelighedsfulde Harry nu langt om længe afsløret.

Harry Styles afslørede det under sin koncert i Nashville, Tennessee fredag d. 1. oktober 2021 lige inden, han skulle til at synge sangen.

"Denne sang handler om …” startede han med at sige. "Det er ikke ligegyldigt, hvad den handler om.”

Herefter sagde han: ”Den handler om livets sødme” og fik publikum til at synge et par linjer af sangen med ham.

Lige inden han så rigtigt begyndte at synge sangen, indrømmede han: ”Den handler også om den kvindelige orgasme, men det er ikke rigtig relevant", hvilket fik fans til at bryde ud i skrig.

Du kan se Harry indrømme, hvad ’Watermelon Sugar’ virkelig handler om lige her.

Pssst! Hvis du helt oprigtigt troede, at sangen "bare" handlede om sommer og frugt, så er der altså også rigtig mange, der har troet det. Det er tydeligvis aldrig helt nemt at vide, hvad vores kære musikere mener med deres tekster!

Læs mere om

MestLæste