kærestesorg
Krop & Sind

Hvordan kommer man over kærestesorg?

Af Line Sølvhøj Jensen 27. februar 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ulykkelig kærlighed er noget af det værste, og hvordan kommer du overhovedet over din kærestesorg og ham, der har knust dit hjerte?

Kærestesorg? Sådan kommer du ovenpå igen

Du tror det måske ikke, men den gode nyhed er, at livet går videre, selv om du lige nu lider af ulykkelig kærlighed. Og lige meget hvad, så kommer der en ny fyr, som får dig til at svæve på en lyserød sky.

Læs også: Sådan undgår du at tude.

Men det tager selvfølgelig tid at komme over et knust hjerte. Derfor har vi samlet fem råd til, hvad du kan gøre for at komme over fyren.

1. Vær sammen med dine veninder, selv om du allermest har lyst til at grave dig ned i et stort, sort hul. Det hjælper altså, fordi du har nogen at snakke med det om, og du helt automatisk kommer til at tænke på noget andet end ham.

2. Slet ham som ven på Facebook - ellers sidder du bare og holder øje med ham hele tiden, og det holder dig i sorgen.

3. Lad være med at se ham - og heller ikke som en ven. Du har brug for at komme over ham, inden I kan være venner. Det gør ondt, men det bliver værre, hvis du holder den tætte kontakt med ham.

4. Slet de søde sms'er fra ham. Det gør bare ondt at læse dem hele tiden.

5. Ud med minderne. Gem billederne væk, og giv ham hans glemte ting tilbage, så du ikke bliver mindet om ham hele tiden. Hæng i stedet billeder op af det, der gør dig glad.

Læs også: Sådan kommer du over ham den søde.

Husk:
Kærestesorg gør ondt her og nu, men efter nogen tid kommer du over det. Du lærer af det, bliver klogere og bedst af alt: Du bliver forelsket igen!

No go!

• Drop den ulykkelige kærlighedsmusik - den hjælper ikke alligevel!

• Du skal ikke udspionere ham. Du bliver kun endnu mere ked af det, hvis du ser ham med en anden.

• Lad være med at stalke ham! Han ender bare med at blive megatræt af dig!

• Græd! Det hjælper at græde over ham. Hvis du holder tårerne tilbage, så trækker kærestesorgen bare ud. Så græd løs, og få ham ud af hovedet!

Læs også: 10 ting, der gør dig glad.

I galleriet kan du læse forkerte grunde til at få en kæreste!

Forkertegrundetilatenkæreste

Alle dine veninder har en kæreste
Snakker dine veninder kun om deres kærester, når I er sammen? Eller vil din BFF hele tiden vise dig søde beskeder fra kæresten? Det kan hurtigt blive grunden til, at du ønsker dig en kæreste. En kæreste virker nok som den nemmeste løsning, så du igen får noget til fælles med dine veninder. Men hey, det er bare en fase, de skal igennem, fordi de er nyforelskede – og det ender sjældent godt, hvis du kun ønsker dig en kæreste for at deltage i kærestesnakken, når veninderne er samlet.
Du keder dig
Synes du, at timerne efter skole er lange og måske lidt kedelige? Det vil en kæreste måske kunne ændre på, fristes man til at tænke. Men nej, du skal ikke få en kæreste, fordi du mangler underholdning efter skole. Du skal hellere udnytte muligheden for at lave præcis, hvad du ønsker, indtil du finder den rette, som er værd at bruge din tid sammen med.
Idéen om en kæreste
Idéen om en kæreste kan hurtigt overskygge grunden til, du får en kæreste. Hvis du bare ikke er særlig vild med din bejler, skal du selvfølgelig ikke sige ja til, at I skal være kærester – bare fordi du rigtig gerne vil have en kæreste. Så er du i hvert fald sikker på at få ødelagt drømmebilledet om et forhold.
Han er populær
Måske er alle pigerne på skolen vilde med ham, selv dine veninder … Men bare ikke dig. Det er verdens dårligste grund til at blive kærester, hvis grunden er, at han er populær blandt alle de andre piger. Selv om han er vild med dig, skal du lytte til dine egne følelser og takke nej tak, hvis du ikke har følelser for ham. Og så kan det godt være, at dine veninder synes, du er kræsen.
Du føler dig forkert
Hmm, føler du dig som den eneste single i vennegruppen? Måske i hele verden faktisk? Det er du ikke, og du skal ikke halse ud og satse på det første og det bedste, så du føler dig som en del af dem, der har kærester.
Du vil ikke gøre ham ked af det
Den sidste rigtige dårlige grund til at blive kæreste med en fyr er, at du ikke vil gøre ham ked af det. Måske har han krænget sit hjerte ud til dig i håb om, at I kunne blive kærester. Men hvis du ikke har følelser for ham, skal I ikke være kærester – selv om han bliver rigtig ked af det over afvisningen.

MegetMere