Mit liv

Sådan undgår du at græde

Af Christine Agertoft 12. juli 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Begynder du let at græde? Her får du ni gode råd til, hvordan du undgår at bryde sammen i gråd, når du bare ikke har lyst til det.

Det er rigtig vigtigt, at man udtrykker dine følelser og græder, når man er ked af det, men nogle gange har man bare ikke lyst til at dele sine tårer med andre. For eksempel hvis du bliver droppet af kæresten foran hele klassen, får skæld ud af læreren, bliver mobbet eller skændes med din mor.

Knibe dig i armen
Hvis du allerede kan mærke, at dine øjne bliver blanke, kan du nive dig selv hårdt i armen. Det afleder din opmærksomhed, men av, av, av!

Hav et svar parat
Mange gange presser gråden sig på, fordi man bliver overrasket over at blive angrebet eller skældt ud, og man føler sig helt magtesløs. I de situationer er det rigtig godt at have forberedt nogle standardsætninger, så du lige har nogle sekunder til at komme dig i. Du kan for eksempel sige "Kan du ikke lige forklare mig, hvorfor du er vred på mig?".

Læs også: Er du særlig følsom?

Skriv det ned
Hvis du er rigtig ked af noget, tænker på det hele tiden og er på grådens rand hver gang, så er et rigtigt godt råd at skrive det ned. På den måde får de sat ord på alle dine følelser og får måske også brugt alle de tårer, du har i dig.

Tro på, at det bliver godt igen
Nogle gange kan man gøre tingene meget værre end de er. Man tror for eksempel, at man har mistet sin veninde eller kæreste, fordi man skændes, eller at man aldrig kan vise sig i klassen igen, fordi man er blevet mobbet. Men så er det vigtigt ikke at lade sig rive med. Du skal tro på dig selv og minde dig selv om alle de gange, hvor tingene har fået en happy end.

Spil ligeglad
Det er vildt svært at bevare pokerfjæset, hvis du bare er dybt ulykkelig indeni, men du kan øve dig på det. Det er ikke sundt at blive alt for god til det, men du kan bruge det i nødsituationer.

Forsvindingsnummer
Hvis du bare VED, at du kommer til at tude og ikke har lyst til det, så er det bedre at lave et forsvindingsnummer. Du kan stille og roligt gå væk fra den situation, der gør dig ked af det, og finde et roligt sted eller nogle veninder, som du stoler på. Og er tryg ved.

Hav en film i hovedet
Du kan snyde dig selv gladere ved at tænke på nogle sjove og positive episoder, som får dig til at smile. Tænk for eksempel på en sjov scene i din yndlingsfilm.

Læs også: 10 ting, du kan dele med din dagbog.

Tag en dyb indånding
Det er verdens ældste trick, men det virker altså nogle gange at trække vejret dybt og bare koncentrere sig om sin vejrtrækning.

Nødløsninger
Hvis alt andet slår fejl, kan du tage solbriller på, lade som om du tager et billede og holde kameraet foran dine dryppende øjne, gemme dig bag dit hår eller en bog.

Tjek galleriet for 20 tips til en gladere hverdag!

20tipstilengladerehverdag

Drop de negative tanker. Hvorfor ikke tænke på alle de gode ting ved dig selv i stedet for alle de dårlige?

Sig nej til de ting, du ikke har lyst til. Du bliver ikke glad af at gøre noget, du ikke har lyst til bare fordi, det gør andre glade.

Vær sammen med dem, der gør dig glad. Det kan være din veninde, kæreste, mor, tante, hund eller hvem det nu er, som du har det godt med.

Husk at være realistisk. Det er okay at drømme, men du må ikke skuffe dig selv med for store drømme.

Når du er alene hjemme, så gør det, du godt kan lide. Hyg dig med en sjov film, lav ansigtsmasker, læs en god bog, drik varm kakao og hvad du ellers kan finde på.

Husk, at det er okay at have dårlige dage. Ellers ville der jo ikke være noget ved de gode dage!
 

Læg mærke til folk, der smiler til dig på gaden.
 

Selv om lommepengene er små, så husk at købe noget engang imellem, som gør dig glad. Måske en bluse, du længe har ønsket dig.
 

Gør ting, der får dig til at grine. Se sjove film eller fjol med veninderne.
 

Piger tænker alt for meget på deres krop. Nyd din krop som den er. Ingen er perfekte!

 

Lad være med at sladre om andre. Det kan give dig dårlig samvittighed og få dig i dårligt humør.

 

Husk, at det er helt okay at gøre alle de "forbudte" ting engang imellem som at spise kage til aftensmad, spise to pizzaer på en dag og droppe alle grøntsagerne til aftensmaden.

 

Gør de ting, du godt kan lide. Hvem har sagt, at du skal ud på kedelige løbeture eller tilbringe en hel dag med din irriterende lillebror?
 

Lad vær med at bekymre dig om, at du ikke har haft en kæreste, ikke har prøvet at kysse eller haft sex. Hvad skal du nå? Din tid skal nok komme!

 

Lad være med at sammenligne dig med alle andre. Du fokuserer måske på alt det gode ved andre, men husker du også, at de også har fejl?

 

Sæt dig realistiske mål. Du kan hurtigt blive ked af det og skuffet, hvis du sætter dig mål, du aldrig kan nå.
 

Forkæl dig selv med massage, ansigtsbehandlinger, spabad, fodbad og brug en lækker creme til din krop hver dag.
 

Lyt til musik, der gør dig glad. En god idé er at have din telefon med dig overalt. Hvis du lytter til din yndlingsmusik, er det måske okay at vente på bussen i en halv time.
 

Dyrk motion. At cykle eller gå en tur tæller også. Du får mere energi og overskud af at dyrke motion.

 

Lad være med at gøre alting i sidste øjeblik. Du slapper mere af og bliver ikke så stresset, hvis du lader være med at udskyde alting til sidste øjeblik!

MegetMere