Der kan være mange gode grunde til at skrive dagbog. Du har altid en, der lytter, når du skriver dagbog, men du kan faktisk også komme tættere på dig selv. Og så kan du jo fortælle din dagbog hemmeligheder, som du ikke kan fortælle andre.

Læs også: Derfor skal du skrive dagbog.

Ti hemmeligheder, du kan fortælle din dagbog:

1. Hvem du er forelsket i og måske drømmer om at kysse. Måske endda også, ar du er vild med flere fyre på samme tid!

[faktaBox]2. At du har bildt dine forældre ind, at du tog til håndbold eller i skole, men i virkeligheden pjækkede du og hang du ud med din bedste veninde på en café.

3. Hvis der er nogle ting, der irriterer dig ved din veninde, men som du ikke rigtig kan sige til hende, så kan du altid dele det med din dagbog. Måske er du faktisk også lidt jaloux på hende?

4. Dine forældres skilsmisse, sygdomme i familien eller andre alvorlige ting, som du har svært ved at snakke med andre om.

5. At du indimellem har sagt til dine forældre, at du havde ondt i maven, bare for at kunne få lov til at blive liggende under dynen og holde fri fra skole.

6. Selv om du tit skændes med dine forældre, fordi de vil bestemme over dig, så ved du faktisk godt, at de har ret og kun siger tingene, fordi de holder af dig.

7. At du måske kom til at bruge lidt for mange penge på shopping og kom til at bilde din mor ind, at det hele var på tilbud.

8. De tanker, du gør dig om sex og første gang. Hvis du synes, det er svært at snakke med andre om, så er din dagbog helt klar til at lytte.

9. At du faktisk er ret nysgerrig og leder efter dine fødselsdagsgaver og julegaver i dine forældres skabe, når ikke de ser det!

10. Selv om du prøver at være stærk, så synes du faktisk, at det kan være ret svært at være teenager, og nogle gange vil du bare gerne være barn igen.