Krop & Sind

Få hans opmærksomhed på Valentines dag

Af Isabella Beck Jørgensen 14. februar 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Få ham den søde til at lægge ekstra meget mærke til dig i dag, hvor det er Valentines Dag. Her er fem ting, der vil få hans øjne op for dig.

Det er Valentines Dag, og nu tænker du sikkert røde roser, chokolade, kys, en stjerneklar nat, en god amerikansk komedie eller på ham den søde - som endnu ikke ved, at det er ham du drømmer om.

Vi piger må simpelthen "break the ice", som Britney Spears så smukt ville have sagt det og vise drengene, hvad vi føler - selv om det kan være svært. Drengene hader at skulle stå for det hele, og det er de egentlig heller ikke altid så gode til, når det kommer til stykket. Så vær lidt moden, selvsikker og imødekommende, for det "tænder" drenge næsten altid på.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Hold Valentines Dag med din veninde.

Her nogle ideer til, hvordan du kan få hans opmærksomhed - de kan godt virke lidt "stalker-agtige", men tro mig - de virker skam!

1. 'Syntes godt om'
Han kommer måske med en vildt sjov statusopdatering eller har fået et nyt lækkert profilbillede på facebook. Her skal du ikke være bange for at trykke "synes godt om". Drengene tager det som et kompliment og bliver faktisk ret smigret. Han bemærker helt sikkert, at du besøger hans profil, og mon ikke han gengælder dit "like" en anden god gang?

Læs også: Gør Valentines Dag til hans dag.

2. Smil
Når du ser ham enten på skolen eller nede i fitnesscentret, så smil. Selv om I måske ikke normalt snakker sammen, så er I jo et eller andet sted bekendte. Så smil du bare, så skal han nok smile pænt tilbage. Starter en forelskelse ikke med et smil?

3. Snak
Når han er i nærheden, så sørg for, at han bemærker dig. Snak lidt mere højlydt, end du ellers ville have gjort, grin, lyt og kom med nogle lidt sjove bemærkninger. Drenge elsker, når piger udviser overskud og humor, og hvis du er rigtig heldig, deltager han i jeres diskussion.

Læs også: Flirt og scor!

4. Lev
Lev i nuet, vær spontan og udvis interesse og livsglæde for dagen i dag. Drenge planlægger ikke deres dag nær så meget, som vi piger har en kæmpe tendens til at gøre. Drenge er meget mere spontane og vant til den slags, der sker her og nu, så vær ikke bange for at fyre sms'en "Ved du, om der sker noget sjovt i aften?" af! Hvis ingen af jer kender en sjov fest eller noget andet med de andre fælles venner, er der jo en vildt god mulighed for noget chill' bare mellem dig og ham.

Læs også: Den perfekte drengegave.

5. En sød hilsen
Hvem har sagt, at det kun er drenge, der må bruge lommepengene nede i Interflora? Og er alle de røde roser ikke også blevet lidt for kliché med årerne? Vær lidt frisk og sjov og skriv en lang kærlighedserklæring til ham den søde enten i hans indbakke, eller hvis du er modig så på hans væg på facebook! Folk vil se dig som en åben, sjov, ærlig og ikke mindst kærlig person.

… og mon ikke en sød en dreng som ham vil "synes godt om det"?

God Valentines Dag til dig!
Husk, at du altid kan stole på Ben eller Jerry, hvis det nu skulle gå helt galt.

MestLæste