Krop & Sind

Gør Valentine’s Day til hans dag

Af Line Sølvhøj Jensen 9. februar 2010
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den 14. februar står i kærlighedens tegn, og du tænker måske, hvad din kæreste har af hemmelige planer. Men hvorfor ikke overraske ham?

Det er superskønt, når din kæreste inviterer dig ud og giver dig gaver. Og Valentine's Day er jo den helt store kærlighedsdag, så der skal selvfølgelig skrues helt op for kærligheden. Men i stedet for at vente på, at din kæreste overrasker dig, så kan du jo lige så godt give ham den bedste og mest romantiske dag.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Din kæreste vil helt sikkert elske, at du forkæler ham på Valentine's Day, så det gælder bare om at lægge hovedet i blød og finde ud af, hvordan du kan gøre dagen speciel for ham.

Her får du ideer til, hvad du kan gøre på Valentine's Day:

• Valentine's Day behøver slet ikke at være en megadyr dag. Hvad med bare at forkæle din kæreste med morgenmad på sengen, se hans yndlingsfilm og giv ham massage? Han vil elske det!

• Vær kærlig ved ham hele dagen. Fortæl ham, hvor meget du holder af ham og giv ham flere kys, end du plejer. Du kan også skrive et sødt kort til ham, hvor du fortæller ham, hvor meget han betyder for dig.

[faktaBox]• Lav noget hyggeligt sammen, som han godt kan lide. Du kan jo invitere ham på hans yndlingsrestaurant eller lave hans livret til ham. I kan også gå en lang tur, eller tage i biffen og se kærlighedsfilmen "Valentine's Day". I kan vinde billetter til filmen her.

• Hvis du vil være rigtig sød ved ham, så er Valentine's Day måske dagen, hvor han for en gangs skyld gerne må se fodbold. Husk at du ikke må forstyrre ham, men juble med, når hans yndlingshold scorer. Hvis I kravler under dynen, så kan det faktisk være ret hyggeligt.

Psst…
Lad vær med at planlægge hele dagen, for det kan jo godt være, at han har planlagt en lille overraskelse til dig også. Og den skulle der jo gerne være plads til også!

MestLæste