I filmindustrien er der en stigende tendens til, at skuespillere lander roller, som er langt fra deres egen alder. Oftest får voksne skuespillere roller, der er meget yngre end dem selv. I de fleste kendte ungdomsfilm og -serier, du kender til, er karaktererne spillet af skuespillere, hvis virkelig alder slet ikke matcher karakterens. 
 

Vi Unge har samlet de mest chokerende aldersforskelle, se om der er nogen af stjernerne du kender. 

 

1. Rachel McAdams, Mean Girls
Rachel McAdams var 26 år gammel, da hun spillede den onde Regina George i Mean Girls. Regina George og Lindsay Lohans rolle, Cady, skal forestille at være jævnaldrende high school-elever. Men vidste du, at Lindsay Lohan kun var 18 år gammel, da de indspillede Mean Girls? Altså hele 8 år yngre end McAdams. Men hold nu fast, det bliver endnu vildere! Amy Poehler, der spillede Regina Georges ”cool” mor, var kun 33 år, da filmen blev udgivet, og altså kun 7 år ældre end Rachel McAdams. 

Foto: MEGA

Læs også: 20 ting, du ikke vidste om Mean Girls
 

2. Stacey Dash, Clueless
Stacey Dash spillede rollen som Chers bedsteveninde, Dionne Davenport, i kultfilmen Clueless. På det tidspunkt var Dash 28 år gammel, og hele 10 år ældre end Alicia Silverstone, der spillede hovedrollen Cher Horowitz. 

Foto: MEGA

3. Jason Earles, Hannah Montana 
Jason Earles spillede Miley Stewarts 16-årige storebror i Disney-serien Hannah Montana. I virkeligheden var han dog langt fra teenager, han var nemlig 29 år, da det første afsnit af serien udkom. Miley Cyrus, der spillede Miley Stewart, var derimod 14 år gammel og hele 15 år yngre end hendes ”serie-storebror”. 

Foto: MEGA

Læs også: Det kan du glæde dig til på det nye Disney+
 

4.Paul Wesley og Ian Somerhalder, Vampire Diaries
Paul Wesley var 27 år, da han begyndte at spille karakteren som den 17-årige vampyr, Stefan Salvatore, i Tv-serien Vampire Diaries. Da serien sluttede, var han 35 og spillede den stadig 17-årige vampyr. Ian Somerhalder, der spillede den anden Salvatore-bror, Damon, var 30 år, da han skulle spille den 25-årige vampyr og 38 år, da serien sluttede. Vi ved godt, at vampyrer ikke ældes, men man skulle da næsten tro, at skuespillerne bag Salvatore-brødrene heller ikke gjorde det.

Foto: MEGA

5. Shirley Henderson, Harry Potter 
Navnet lyder nok ikke så bekendt, men det er skuespilleren bag karakteren Hulkende Hulda i Harry Potter-filmene. Hulkende Hulda er det spøgelse, der bor på et af pigernes badeværelser på Hogwarts. Vi havde aldrig i vores vildeste fantasi troet, at skuespilleren bag det hulkende spøgelse, var hele 37 år, da hun medvirkede, for første gang, i anden film i Harry Potter-serien. 

Foto: Harry Potter, 2002

Læs også: OMG! Nu kan du tage online timer på Hogwarts!
 

6. Sasha Pieterse, Pretty Little Liars
Det er meget normalt, at voksne skuespillere får roller som meget yngre teenagere. Det ses dog ikke så ofte den anden vej. Da Sasha Pieterse landede rollen som den 15-årige Alison i serien Pretty Little Liars, var hun selv kun lige fyldt 13 år. Da pilotepisoden rullede over skærmen, var hendes medskuespillere Lucy Hale, Troian Bellisario, Shay Mitchell og Ashley Benson, henholdsvis 20, 24, 23, og 20 år.  

Foto: MEGA

7. Keira Knightley, Love Actually
Keira Knightley var kun 18 år gammel, da hun spillede den smukke brud, Juliet, i den romantiske, komediefilm Love Actually. Husker du også den søde, 10-årige dreng, Sam, der blev håbløst forelsket i skolekammeraten Joanna? Sam blev spillet af skuespilleren Thomas Brodie-Sangster, der på det tidspunkt var 13 år gammel - og altså kun 5 år yngre Keira Knightley!

Foto: Love Actually, 2003

8. Cole Sprouse, Riverdale
Cole Sprouse var 24 år gammel, da han startede med at spille rollen som Jughead Jones i Riverdale. Jughead skal forestille at være 16 år gammel, hvilket er hele 8 år yngre end Sprouse selv. Faktisk var mange af Riverdale-karaktererne en del ældre end deres roller, da de begyndte at indspille. Ashleigh Murray, som spiller Josie, var hele 28 år gammel, da hun fik rollen. Madelaine Petsch, der spiller Cheryl og Camila Mendes, der spiller Veronica, var begge 22 år, da de startede med at spille deres roller første gang. 

Foto: MEGA