Skønhed

Lækker til konfirmationen

Af Redaktionen 14. marts 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skal du konfirmeres i år? Og har du brug for en masse tips til, hvordan du bliver lækker til konfirmationen? Så se med her!

Alle vil jo gerne se godt ud den dag, de skal konfirmeres. Her et par tips til ugen og dagene op til den store konfirmation!

En uge før:
Det er en god idé at øve sig på den makeup og den frisure, man gerne vil have. Husk også at tjekke, at dine strømpebukser ikke er løbet, at din foundation passer perfekt til din hudfarve, og at du har de hårnåle, du skal bruge til at lave den flotteste frisure.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tre dage før
Med lidt sund kulør kan de fleste piger komme til at se strålende ud i en hvid konfirmationskjole. Derfor er selvbruner et hit. Hvis du får streger af selvbruneren, kan du få dem væk ved hjælp af en skrubbemaske, næste gang du er i bad.

Vil du prøve en selvbruner? Læs mere her.

Aftenen før
Dine negle skal fikses op aftenen før den store dag. Fil dem forsigtigt og ikke med zig-zag bevægelser, vask hænder og tag neglelak på. Start med underlak, tag herefter to lag farvet lak på og til sidst en overlak. Lad lakken tørre godt mellem lagene.

Se videoen: Lav fransk manicure.

Det er en stor dag i morgen, så gå tidligt i seng og spis sundt og fornuftigt, så du er på toppen i morgen. Sørg også for at få nok vand at drikke!

Tre timer før
Gå i bad, vask hår som du plejer, og brug en lækker badegelé - enten én, der dufter som din bodylotion og parfume eller én med en neutral duft. Tag bodylotion med lidt shine på.

Læs også: Få en fin hud før festen.

Sæt dit hår og fikser din frisure med lidt hårlak.

Det bliver en lang dag, så husk at bruge en effektiv deodorant - men brug ikke en, du ikke har prøvet før, i tilfælde af at du ikke kan tåle den.

Børst dine tænder ekstra grundigt, så de er klar til at blive fotograferet.

En time før
Cirka en time før du skal ud af døren, går du i gang med din makeup. Her er tre trin til en perfekt makeup:

1: Tag foundation på hele ansigtet og concealer under øjnene og på eventuelle urenheder.
2: Læg en lys øjenskygge - en lyserød, en lysebrun eller måske en bronzefarvet - som en streg rundt om øjet. Husk mascara!
3: Tag en lyserød cremerouge på æblekinderne og en rosa gloss på læberne.

Tag makeup på foran et godt spejl i dagslys - du skulle nødigt rende rundt med en foundationklat på kinden hele dagen, som du først opdager, når du ser billederne.

Ti minutter før
Vælg en let, frisk parfume, og tag den på håndleddene, nakken og knæhaserne.
Tjek, om din frisure trænger til lidt ekstra hårspray.

Få flere tips til den flotteste festmakeup her.

Du har fået kjolen på og er på vej ud af døren - tilbage er der bare at tjekke, at du ikke har noget mellem tænderne eller en bussemand i næsen.

MestLæste