Få ideer til nye frisurer her, hvor vi har samlet 11 tips til, hvordan du kan sætte dit hår!

Læs også: Tre smukke festfrisurer.

1. Ryk din hestehale fra baghovedet til siden af hovedet. Hvis du touperer håret i hestehalen en lille smule, bliver dit look lidt streetlækkert.

2. Sno dit forreste hår i to totter ned over ørerne, og tag mere og mere med. Saml de to totter bag på hovedet med et fint spænde.

3. En høj ballerinaknold er det hotteste hotte netop nu. Lav en hestehale højt oppe på hovedet, og forvandl den til en løs knold med hårnåle.

4. Hvis du normalt holder på hestehalen med en elastik, så brug et stort spænde i stedet.

5. Ændr din skilning. Hvis du plejer at have midterskilning, så lav en sideskilning eller omvendt. Du kan også lave din skilning mere markant end normalt.

Læs også: Få en smuk hestehale.

6. Red dit hår, og lad det hænge ned langs ryggen. Saml håret og rul det op mod ørerne, saml håret med en fint spænde på midten af baghovedet - brug eventuelt hårnåle til at sætte håret fast.

7. Fletninger er altid søde. Du kan lave en lille fletning og tage den med i hestehalen, eller lav en lille én i hver side.

8. Lav en sideskilning og saml derefter håret i en hestehale på baghovedet. Lav en knold, som du sætter fast med hårnåle. Det er meget elegant.

9. Lad dit hår hænge løst, og tag en hårbøjle på.

10. En ganske almindelig, klassisk fletning ser rigtig fin ud. Et silkebånd i bunden i stedet for en elastik sætter prikken over i'et.

Læs også: Stjernernes vilde frisurer.

11. Touper dit hår, og red det let, så man ikke kan se, at det er touperet. Sæt dit fyldige hår op i en hestehale eller knold, eller lad det være løst.