Her får du fem tips, du skal huske på dit første job!

Det er fedt at få sit første job, for foruden at du kommer til at tjene lidt penge, så kan du også få en masse erfaring og måske møde nye venner. Her får du nogle gode råd til dit første job.

Mød til tiden
Det kan godt være, at dine lærer synes, at det er helt okay, at du kommer 5 minutter for sent, men det er ikke sikkert, at din arbejdsgiver synes det. Derfor er det altså super vigtigt, at du ikke komme dryssende for sent, når du skal møde på arbejde - og hvis du en dag kommer for sent ud ad døren, så ring til din arbejdsgiver og sig, at du bliver forsinket. Det er god stil!

Læs også: Skriv den perfekte ansøgning til praktik.

Behandl dine kollegaer godt
Det kan godt være, at hende frøken kedelig på 40 år måske ikke lige er den sjoveste at snakke med, men på dit job handler det ikke om, at du skal have en masse nye venner. Derfor er det vigtigt, at du er åben over for alle dine kollegaer - unge som gamle! Det gør dig til en rigtig god kollega.

Hvilke regler gælder?
Hør godt efter, når din arbejdsgiver fortæller dig om, hvilke regler der gælder på arbejdspladsen. Måske har I kun en halv times pause, du skal skrive dine timer ned eller andre vigtige ting. Og husk, hellere spørge en gang for meget, hvis du er usikker på noget.

Skole eller arbejde?
Begge ting er lige vigtige. Du skal ikke arbejde ekstra og så droppe skolen bare for at få nogle flere lommepenge, og du skal heller ikke bytte alle dine vagter væk, fordi du ikke har tid til at arbejde. Hvis du har travlt i skolen og med lektierne, så er det bedre at snakke med din arbejdsgiver og fortælle, at du er presset med skolen lige nu. Så kan I sammen finde ud af, at du skal arbejde lidt mindre i en periode.

Læs også: Ideer til praktiksteder.

Tavshedspligt
Når du er ansat et sted, så har du tavshedspligt, og det betyder, at du ikke må fortælle ting videre, som du hører på jobbet. Hvis du får noget at vide om økonomien i virksomheden, dine kollegaer eller andre ting, som andre udenfor virksomheden ikke skal vide, så er det altså med at holde munden lukket. Du må heller ikke fortælle koder eller andre vigtige ting videre - heller ikke til din bedste veninde.

Herunder får du fem tips til at spare op!

5 tips til at spare op