Mit liv

Sjove ideer til din sommerferie

Af Line Sølvhøj Jensen 22. juli 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
”Jeg keder mig, hvad skal jeg lave?” spørger du sikkert tit dig selv om. Derfor har vi samlet 20 ideer til, hvad du kan lave i din sommerferie.

Slut med at kede dig, for her får du 20 ideer til ting, du kan lave i din sommerferie:

1. Giv dit værelse en makeover - flyt rundt på møblerne på dit værelse og byt tøj eller ting med dine veninder.

2. Tag til sjove loppemarkeder og kræmmermarkeder eller til en udendørs koncert.

3. Find sjove apps til din telefon eller find nogle sjove brætspil frem.

4. Pluk nogle friske jordbær eller blomster og tag på besøg hos dine bedsteforældre.

5. Invitér dine veninder med til udendørs biograf.

Læs også: Test: Hvad skal du lave i sommerferien?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

6. Lav den ultimative sommerplayliste på Spotify eller YouTube med alle dine yndlingssange.

7. Har du stadig et legehus, fra du var barn, så mal det og indret det med lækre puder og lækre møbler, så du får dit eget lille kolonihavehus. Det perfekte sted til at dele hemmeligheder med veninderne.

8. Inviter veninderne over på en lækker brunch.

9. Øv dig i at stå på rulleskøjter eller prøv en ny sport.

10. Tag i skoven, på stranden, i parken eller i det lokale center med din veninde. Måske kan I tage din hund med og gå en lang tur.

Læs også: Sådan får I den bedste sommer

11. Tag billeder, og gør din Instagram mega sommerlig.

12. Sorter dit tøj efter, hvilket humør du er i - for eksempel når du er i hyggehumør, har lyst til at være lidt ekstra fin eller den lidt mere rå stil. Det tøj, du ikke bruger, kan du sætte til salg på nettet.

13. Tag på biblioteket, og lån nogle gode bøger, som du kan ligge i haven og læse.

14. Hold pyjamasparty med dine bedste veninder.

Læs også: 111 gode venindefilm

15. Lav hjemmelavede ispinde.

16. Slå telt op i haven og inviter veninderne over, så I kan lave jeres egen festival.

17. Find nogle sjove danse-tutorials på YouTube, og lær en masse dansemoves.

18. Læs Teenlife Sommer, der er fyldt med blandt andet masser af sjove tests og quizzer, pinlige historier og meget andet.

19. Hold film eller serie-marathon, hvor du ser alle film eller serier med din yndlingsskuespiller!

20. Vær kreativ med dine veninder. I kan male et billede sammen, skrive en sang eller lave en sød venindebog med billeder.

MestLæste