kærlighed

Er I forelsket i den samme?

Af Line Sølvhøj Jensen 10. juli 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I har samme smag i tøj, musik, fritidsinteresser og sikkert også i fyre. Men hvad nu, hvis I bliver forelsket i den samme?

Man kan godt sige, at der både er fordele og ulemper ved, at dig og din veninde bliver vild med den samme fyr. I kan nyde jeres forelskelse sammen og dele jeres begejstring for ham den lækre. Men ulempen er selvfølgelig, at der sikkert kun er af jer, der scorer ham.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: Ti kæresteregler: Bliv en god kæreste

Hvis du scorer ham
Hvis du scorer ham, som både dig og din veninde har udset jer, så er det vigtigt, at du ikke praler med det over for hende. Hun gider helt sikkert ikke at høre om, at han er endnu mere fantastisk og vidunderlig i virkeligheden.

Måske er hun endda lidt ked af, at du har scoret ham, og derfor er der ingen grund til at gøre hende mere ked af det. Det handler nemlig om at respektere hinanden, og derfor er der ingen grund til, at du gør hende mere ked af det.

Det skal du gøre: Selv om du gerne vil snakke om ham hele tiden, så hold lidt igen, når du er sammen med din veninde. Men husk at du også skal have lov til at fortælle om ham, og hun skal acceptere, at du er kæreste med ham.

Læs også: Har din veninde det godt?

Hvis hun scorer ham
Hvis din veninde scorer jeres drømmefyr, er det selvfølgelig virkelig nederen. Men det vigtigste er, at du accepterer det og er glad på hendes vegne, selv om du måske ikke er det. Hvis ikke du gider høre om ham, så sig til hende på en pæn måde. Hun vil sikkert forstå dig, hvis hun ved, at du også var vild med ham.

Det skal du gøre: Der er ikke andet for end at acceptere det. Selv om du måske ikke har lyst til at høre om ham, så pas på, at du ikke skubber din veninde væk. Ville det ikke være megaærgerligt, hvis der var en fyr, der skulle ødelægge jeres venskab? Det er garanteret ikke første gang, at I vil være vild med den samme fyr og hvem ved, måske er du den heldige næste gang.

Læs også: Skuffer din veninde dig?

Husk!
Husk at passe godt på jeres venskab, selv om en af jer får en kæreste. Det er vigtigt, at I stadig ses og bruger tid på hinanden, selv om I får en kæreste.

Læs også: Undgå at blive uvenner

MestLæste