Det sker

7 søde fødselsdags-overraskelser

Af Line Sølvhøj Johansson 22. oktober 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Din veninde har snart fødselsdag, men hvordan kan du overraske hende allerbedst og gøre dagen uforglemmelig for hende? Vi har fundet syv søde overraskelser!

Mangler du ideer til, hvordan du kan overraske din veninde på hendes fødselsdag, så kan du måske blive inspireret her til en eller flere ting, der helt sikkert vil gøre hende megaglad.

Læs også: 10 ting du skal vide om din bff.

Væk hende med fødselsdagssang

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det er så hyggeligt at blive vækket med fødselsdagssang, og sådan skal din veninde da også vækkes. Hvis hun har sin telefon på lydløs, får hun bare en fødselsdagssang på telefonsvaren! Det vil helt sikkert få hende til at smile.

Sæt flag foran hendes hoveddør

Aftenen før kan du liste forbi hendes hus, eller opgang, hvis hun bor i lejlighed, og sætte flag foran døren. Hun bliver SÅ overrasket, når hun opdager det!

Post en fødselsdagshilsen på facebook

Hun tjekker helt sikkert sin facebook som noget af det første, når hun vågner, og man bliver jo altid glad for en sød hilsen. Skriv en hilsen, læg en fødselsdagssang på eller post et supersødt fødselsdagsbillede - måske af jer to sammen.

Læs også: Julegaveguide: 10 idéer til venindegaven.

Lav en lagkage til hende

Du behøver ikke at være megagod til at bage, men hun vil blive SÅ glad for at få sin helt egen kage. Du kan lave en lagkage, pynte en muffin med frosting i hendes yndlingsfarve og sætte et lys i, eller høre den lokale bager, om de kan lave et billede af jer i sukker, som du kan lægge ovenpå en kage. Det er da sødt!

Sæt et flag på hendes bord i klassen

Pynt hendes bord i klassen med flag og balloner - hun bliver glad og overrasket!

Læs også: Sådan gør du din veninde glad.

En anderledes fødselsdagsgave

Giv hende en anderledes gave i år, for eksempel et "hjemmelavet" klippekort til at være sammen med dig, mal et billede til hende, bestil en tid hos en massør til hende eller en tid til at få en hårkur og hovedbundsmassage hos frisøren.

Send et fødselsdagskort

Hvor bliver hun bare overrasket, når hun finder et postkort fra dig i hendes postkasse. Det er jo så hyggeligt at få fødselsdagspost!

MestLæste