Mit liv

Sådan gør du din veninde glad

Af Stine Bødker Nielsen 23. oktober 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Din megasøde veninde fortjener at blive forkælet! Se her, hvordan du kan gøre din veninde superglad.

Gode veninder hænger ikke på træerne, så hvis du har en supersød veninde, fortjener hun helt sikkert, at du gør lidt ekstra ind imellem for at gøre hende glad. Derfor har vi fundet et par forslag til, hvor du kan gøre din veninde ekstra glad.

Læs også: Syv seje venindedates
 

Giv en lille gave

Hvis du overrasker din veninde med en gave, bliver hun helt sikkert glad. Lav en lille goodiebag til din veninde, hvor du håndplukker et par personlige småting, som du ved, hun elsker. Det kan for eksempel være en bestemt lipgloss, hårpynt, lidt chokolade og duftlys.
 

Skriv et sødt brev

Ja, okay. Det er temmelig old school med et håndskrevet brev, men til gengæld betyder det meget mere for personen, som modtager det, end en mail eller sms gør. Hvis du skriver et brev om, hvad du elsker ved din veninde, og hvorfor du altid vil være der for hende, vil hun virkelig sætte pris på det. Hun vil sikkert også gemme brevet mange år frem i tiden som et minde.

 

Billede i ramme

Find en supersej ramme frem og print det flotteste billede, du har af jer to. Sæt det ind i rammen, og giv det til din veninde, næste gang du ser hende. For eksempel denne fra Urban Outfitters til cirka 46 kroner. Sæt et sødt kort ved, hvor du fortæller, hvor meget jeres venskab betyder for dig.

 Picnic-overraskelse

Overrask din veninde med en picnickurv proppet med lækkerier og et tæppe, I kan sidde på. Hvis det er for koldt udenfor til picnic, kan I sagtens holde den på gulvet på værelset. Hygge!

Læs også: Få den perfekte skovtur
 

Veninde-playliste

Lav en playliste med en stor bunke sange, som I har masser af minder til og opkald den efter din veninde. Så kan I høre den, når I hænger ud.
 

Kom på sygebesøg

Er din veninde syg og hjemme fra skole en dag, vil hun blive superglad, hvis du kigger fordi efter skole! Tag kurv med te, hostebolsjer, et sødt kort og det nyeste Vi Unge med, så hun har lidt at hygge sig med, mens hun bliver rask. Du kan også tage dagens lektier med, så hun ikke kommer bagud i skolen. Det ville være SÅ sødt af dig!

Læs også: Hvad kan man lave, når man er syg?
 

Hjælp hende

Hvis du gerne vil gøre din veninde rigtig glad, handler det om at være der for hende, når hun har brug for hjælp. Det kan både være, når hun er ked af det, eller hvis hun for eksempel gerne vil have malet sit værelse. Vær klar med malertøj og pensel - så bliver hun megaglad, og så stiller hun helt sikkert også op for dig, når du får brug for det.

Læs også: Hvornår har du sidst været en god veninde?

Tjek galleriet for en guide til det perfekte veninde-selfie!

Guidetilenperfektvenindeselfie

Først og fremmest skal I begge to huske på, at I er to på billedet. Det lyder måske simpelt nok, men det kan faktisk godt være lidt svært at skrotte et billede, hvor du selv synes, du ser toplækker ud, selv om din veninde godt nok har lukkede øjne. Husk nu, at din veninde også gerne skulle se toplækker ud – og det kan sagtens lade sig gøre for jer begge to! 

Foto: Shutterstock

Har du alligevel en selfiestang liggende? Hvis ja, så er det bare frem med den, for det er altså nemmere at koncentrere sig om at smile rigtigt, hvis man ikke bøvler med, at den ene bliver ved med at falde ud af billedet. Selfiestangen giver jer en god afstand til kameraet og endda mulighed for nogle anderledes og flotte vinkler, som armene bare ikke er lange nok til at nå.

Foto: Shutterstock

Spinat mellem tænderne? Klatter i øjenhulen? Andet overfladisk som kan ødelægge billedet? Nope! Så er I klar. Det ville være så ærgerligt, hvis jeres gode selfie skulle slettes, fordi den ene af jer har mascara-pletter under øjnene. 

Foto: Shutterstock

Selv om I er to på billedet, kan I sagtens arbejde med vinkler. Kig jer i spejlet hver for sig, og find jeres bedste vinkler. Hvis man selv er opmærksom på, hvordan man tager sig bedst ud på billeder, så er det nemmere at få et godt billede – det er nemlig ikke kun held! 

Foto: Shutterstock

Sollys giver det flotteste lys på billeder! Farverne bliver flottere, og jeres øjne kommer til at stråle af det. Hvis det ikke er solskin, og I derfor ikke er uden for, så nærm jer alligevel et vindue, så udendørslyset rammer jer. I vil tydeligt kunne se forskel på det og et billede taget i en hyggekrog. 

Foto: Shutterstock

Nu er teknologien heldigvis så smart, at man kan gøre meget med et billede, når det er taget. Vær ikke bange for at lege med filtre og forskellige beskæringer. I skal selvfølgelig være opmærksomme på, at billedet ikke må se for redigeret ud, når det er færdigt, for så går solskins-charmen lidt af. 

Foto: Shutterstock

Sidst men ikke mindst: Smil med øjnene, når I skal tage jeres billede sammen. Vis hele verden, hvor dejligt I har det. Så kan billedet også bruges til at huske, hvor dejligt I havde det, da I tog det. Win-win!

Foto: Shutterstock

MegetMere