Skoleåret er startet igen efter lockdown og sommerfire. ViUnge har snakket med en stressekspert, som giver råd til hvordan du kommer godt tilbage til hverdag uden at blive stresset
Skolestart

4 gode råd: Sådan kommer du tilbage til hverdagen på en god måde

Adele Bennett-Larsen 11. august 2021
Skoleåret er startet, og vi er tilbage fra både lockdown og sommerferie. Vi Unge har snakket med en stressekspert, som giver dig 4 gode råd til, hvordan du kommer godt tilbage til hverdagen uden at blive presset eller stresset.

Fra en hverdag med lockdown 
Det er ingen hemmelighed, at Covid-19 har påvirket vores hverdag det sidste halvandet år. Vi har været hjemsendt, tilbage igen, hjemsendt osv. Og nu er vi alle tilbage igen for good efter en dejlig lang sommerferie. Det er jo mega-dejligt! Men det er også helt naturligt, hvis du lige skal vænne dig til at være social hver dag, være til fysisk undervisning og hoppe i andet tøj end loungewear (som du selvfølgelig gerne må blive ved med at gå i!).

Vi Unge har derfor snakket med stressekspert, Linda Præstholm, som ved alt om, hvordan vores krop og nervesystem reagerer på at komme tilbage til hverdagen med aftaler med vennerne og skolelivet. 

1. Ikke alle har det godt med at være ude 
En af de typiske reaktioner ved at komme tilbage til hverdagen er, at man føler der er en forventning om, at man skal være super-social og aktiv. Men det er vigtigt, at man husker, at det ikke er alle, som kan lide at være mega på - og at det er okay.

- Vi lever i en verden, hvor vi er meget udadvendte. I Danmark går vi i skole til sent på dagen, og det er normalt at gå til alt muligt efter skole og ses med venner. Derudover så deler vi tit billeder af, når vi er ude med vennerne. Men ikke lige så tit billeder af, når vi stener i sengen.  Men der er virkelig mange som trives bedre med at være meget hjemme, alene og tilbagetrukket. Så jeg tror det er vigtigt, at man normaliserer, at det ikke er alle, der har det godt med at være ude hele tiden, forklarer Linda.

2. Masser af mig-tid
Men hvad nu, hvis man er typen som egentlig bedst kan lide at være i skole derhjemme, og nu må leve med at skulle i fysisk skole hver dag? Linda fortæller, at der heldigvis er nogle måder, man kan undgå at blive overvældet over at være fysisk i skole - og det er ved at have en masse mig-tid.

- Det handler om at være opmærksom på, hvad man gør i frikvartererne, for man skal selvfølgelig i skole og være deltagende. Måske man har brug for at gå lidt for sig selv eller spørge sin gode ven, om personen har lyst til at gå et sted hen, hvor der ikke er andre. Det er i frikvartererne, man kan give sig selv det, man har behov for. Når man så kommer hjem fra skole, så kan det være man skal have halvanden times mig-tid, før man skal til en sportsaktivitet eller ses med vennerne. Man kan også have en mig-dag om uge, hvor man ikke skal noget overhovedet andet end skole, forklarer Linda.

3. Mærk efter
Nu hvor vi er tilbage til hverdagen, og der sker en masse ting igen, så kan det være lidt svært at vide, hvornår ens krop har brug for en pause. Linda fortæller, at træthed og manglende lyst til at lave noget er to tydelige tegn.

-Hvis man eksempelvis føler, at det er svært at komme afsted til ting, så er det typisk et tegn på, at det er bedst at blive hjemme fra fritidsaktiviteter. Eller hvis man er helt udbrændt og træt hver gang, man har været sammen med en ven eller været til fodbold, sang, eller hvad man dyrker i fritiden. Man må prøve sig frem og mærke efter, når det bliver for meget, forklarer Linda.

"Vi kan godt have lært af vores forældre, at man skal lave noget hele tiden, og at man bare er doven, når man ligger på sofaen og slapper. Men det kan sagtens være, at du er træt og har nået din grænse, og derfor har brug for at hvile."

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Men ”at mærke efter” er måske nemmere sagt end gjort, og Linda fortæller, at forældre faktisk nogen gangen er med til at gøre det svært for os unge at lytte til vores krop.

- Vi kan godt have lært af vores forældre, at man skal lave noget hele tiden og at man bare er doven, når man ligger på sofaen og slapper. Men det kan sagtens være, at du er træt og har nået din grænse, og derfor har brug for at hvile. Det samme gælder, når vi er sultne, og vores forældre siger ”du skal ikke spise nu, vi skal have aftensmad om lidt”. På den måde lærer man at overskride kroppens signaler, forklarer Linda. 
 

4. Motion er godt for dig
Et andet råd til at undgå stress - og det gælder både introverte og ekstroverte - er at dyrke motion. Og det er vigtigt, at det er en form for motion, som er sjov!

- Motion skal aldrig være en sur pligt. Du skal have lyst til at gøre det, fordi du kommer hen til et sted med god stemning, eller du gør det med en god ven, eller du elsker sporten. Hvis det bliver sådan noget med, at du ikke orker afsted, og bagefter er helt udmattet, så er det fordi, at det er den forkerte sportsgren, eller at du gør det for meget. Og hvis du allerede går til forskellige sportsgrene, og er udmattet bagefter, så kan det være, at du skal vælge noget fra, forklarer Linda.

Fakta om stress
Nu har vi snakket en hel del om stress. Men hvad er stress egentlig? Vi har spurgt Linda, om hun kan give os en forklaring på, hvad der sker i kroppen, når man bliver stresset. Det er lidt kompliceret, så hold tungen lige i munden. 

  • I vores krop har vi noget, vi kalder nervesystemet. Nervesystem har to grene, og den gren, som omhandler stress, er det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er alle de ting i kroppen, som sker automatisk. Fx trækker vi automatisk vejret. 
  • Det autonome nervesystem har to indstillinger, ligesom en kontakt: Den ene hedder parresympatipus, som er når nervesystemet er afslappet. Den anden hedder sympatipus, og det er stress.
  • Stress kan være alt muligt; at man tænker på noget stressende, skal nå bussen lige om lidt eller er stresset over længere tid. Så når man er stresset, så slår nervesystemet over i sympatipus. Men når man ikke er stresset længere, går nervesystemet tilbage til parresympatipus.
  • Det er en super-evne, at man kan gå i stress-mode på et splitsekund, så man eksempelvis kan løbe lynhurtigt i farlige situationer. Men hvis man er i stress-mode over længere tid, er det usundt for kroppen.

Som du kan læse, så er stress en smule kompliceret at forklare, men kort sagt, så kan kroppen på et splitsekund gå i stress-mode, så vi eksempelvis kan reagerer hutigt i farlige situationer. Er man dog stresset over længere tid, bliver kroppen syg. Derfor er det vigtigt at dyrke motion, have masser af mig-tid, hvile, når man er træt og lytte til kroppen. 

Rigtig god skolestart. Vi håber, du er kommet godt tilbage til hverdagen. 

Læs mere om

MegetMere