Kendte

Liam Payne langer ud efter One Direction-medlem: "Jeg kan ikke lide ham"

Af Josephine Sjelhøj 1. juni 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Clemens Bilan/EPA/Ritzau Scanpix
Liam Payne er kommet i problemer, efter han har afsløret, at der er et særligt One Direction-medlem, han slet ikke kan lide.

I sidste uge mødte Liam Payne kritik, da det blev afsløret, at han havde brudt forlovelsen med Maya Henry efter rygter om utroskab.

Og nu er det tidligere One Direction-medlem igen kommet i modvind.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Liam gæstede podcasten Impaulsive, hvor den kontroversielle influencer Logan Paul er vært, og her kom sangeren med nogle opsigtsvækkende udtalelser om Zayn Malik, der forlod boybandet i 2015.

– Der er mange grunde til, at jeg ikke kan lide Zayn, og der er mange grunde til, at jeg altid, altid vil være på hans side, fortæller Liam i podcasten.

– Hvis jeg havde gennemgået det, han gik igennem - med hans opvækst og så videre… Mine forældre er så støttende, at det til tider er irriterende. Zayn havde en anderledes opvækst i den forstand, fortæller sangeren til stor undren for fans, da Zayn ikke selv har udtalt sig negativt om sin opvækst til pressen.

"Strip That Down"-sangeren, der samtidig kaldte sig selv for det mest succesfulde medlem efter tiden i boybandet, sagde også, at han ikke ville kritisere Zayn for meget offentligt, fordi han selv ved, hvordan det er at være misforstået.

– Der er nogle af hans handlinger, jeg ikke er enig i. Jeg kan ikke rose alle de ting, han har gjort. Jeg kan ikke være på hans side, fortsætter han, ligesom han i interviewet også gør grin med et gammelt Gigi Hadid-tweet, der beskrev Zayn som "respektful".

Det er ikke første gang, Liam udtaler sig negativt om sin tidligere ven. I september 2021 gjorde han i en TikTok-video grin med Zayns exit fra One Direction, hvilket mødte stor kritik fra fans, som ikke kunne se det sjove i sangerens joke.

Det var ikke kun Zayn, der blev langet ud efter i podcasten. Liam afslørede også, at selvom han er bedste venner med Louis Tomlinson i dag, så kunne de to stjerner ikke lide hinanden, da de var i bandet.

Han fortalte også, at der nogle gange var så store skænderier i bandet, at det skabte problemer backstage.

– Der var på et tidspunkt et skænderi backstage, hvor et andet medlem skubbede mig op ad en væg, og så sagde jeg til ham: "Hvis du ikke fjerner de hænder, er der stor sandsynlighed for, at du aldrig vil komme til at bruge dem igen," fortæller Liam.

I podcasten afslører han ikke navnet på det andet medlem, og det har naturligvis skabt en masse spekulationer på sociale medier. En bruger har endda lavet en afstemning, hvor man kan gætte på, hvem man tror, Liam skændtes med, og her er der allerede over 100.000 stemmer.

Brugeren er ikke den eneste, der har reageret på Liams kontroversielle udtalelser. En stor mængde af fans raser nemlig over kommentarerne, og pointerer, at de resterende One Direction-medlemmer altid har undgået at udtale sig negativt om hinanden.

Se nogle af reaktionerne her:

MestLæste