Liam Payne
Se videoen:

Se videoen: Liam Payne laver grin med Zayn Maliks 1D-exit på TikTok

Af Julie Sofie Hauritz 7. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: @liampayne
Det er over seks år siden, at Zayn Malik forlod One Direction. Imens nogle altid vil være en smule kede af, at han gjorde det, er der andre, der er klar til at lave sjov med det. Èn af dem er Liam Payne – og TikToks brugere både hylder og hader ham for det.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Tilbage i 2015 valgte Zayn at forlade One Direction. Zayns exit var hårdt. Ikke kun for fans verden over, men også for de fire bandmedlemmer.

Her seks år senere er der dog kommet andre boller på suppen. Liam Payne har nemlig valgt at lave sjov med det i en video på TikTok.

I Liams video ser man ham sidde og ”lip synce” til en viral lyd, hvor der bliver sagt: ”Er vi helt sikre på, hvilken retning vi går?”. Hertil har han i videoen skrevet: ”POV: Mødet efter, at Zayn stoppede,” og i beskrivelsen skriver han: “Havde glemt, jeg havde lavet den her. Jeg håber, I kan se det sjove i den".

Videoen har allerede fået over 16 millioner visninger og over 15.000 kommentarer.

Som Liam selv skriver, er videoen kun lavet i sjov. Dog har den alligevel fået andre TikTok-brugere til både at hylde og hade sangeren for den.

Nogle af dem, der godt kunne se det sjove i videoen, har for eksempel skrevet: ”Liam, det her er så sjovt”, ”jeg har brug for mere af den her energi” og "haha, jeg dør af grin".

Nogle af dem, der ikke kunne se det sjove i den, har derimod skrevet: ”Liam, det gjorde du bare ikke”, "du laver forhåbentlig sjov" og ”det er ikke i orden at bruge lyden på den her måde”.

Du kan se Liam Paynes video lige her, og selv bedømme, om den er over grænsen:

@liampayne

##sunshine ??? forgot I made this a while ago hope you see the funny side

♬ original sound - ava

MestLæste