Kendte

Hero Fiennes Tiffin om Harry Styles: “Jeg er ikke fan af ham"

Af Josephine Sjelhøj 23. maj 2022
Foto: Chris Delmas/AFP/Ritzau Scanpix
Hvordan er det at spille en kontroversiel karakter, der er inspireret af en af verdens største stjerner? Ifølge Hero Fiennes Tiffin er det lidt specielt, og i et nyt interview stikker han til Harry Styles, som han dog kalder "fantastisk".

Hvis man er stor "After"-fan ved man måske, at den kontroversielle karakter Hardin Scott, som i filmene er spillet af Hero Fiennes Tiffin, er inspireret af Harry Styles. 

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Forfatteren bag bøgerne, Anna Todd, var nemlig aktiv bruger af Wattpad, som er kendt for sine utallige fanfiction-historier, og her skrev hun jævnligt om One Direction.

Hvis man ikke selv kan se ligheden mellem Hardin og Harry, er det dog helt bevidst. Todd var nemlig blot inspireret af sangeren, men baserede ikke karakteren på hele hans personlighed.

Dog er Fiennes Tiffin ofte blevet sammenlignet med "As It Was"-sangeren, fordi han spiller den fiktionelle version af stjernen, og nu fortæller "After"-skuespilleren, at han også er blevet helt vild med Harry Styles, selvom han indrømmer, at han faktisk ikke er fan af ham. 

Til dette års Comic Con blev han nemlig spurgt om, hvilken slags musik han lytter til, og da en fan i publikum råbte "Harry Styles", afslørede han, at han naturligvis elsker stjernen.

Fiennes Tiffin fortæller, at han ikke ville kalde sig selv en officiel Styles-fan, men at han alligevel blev positivt overrasket, da han så ham optræde til Coachella tidligere på året.

– Til at starte med var jeg sådan ”oh my God, Harry Styles”, som en joke, men efter 20 minutter indså jeg, at han er en rockstjerne. Han er fantastisk. Jeg elsker Harry, fortæller skuespilleren om sin oplevelse.

Se videoen her:

De to stjerner stod også over for hinanden til Met Gala tilbage i 2019, og selvom de ikke udvekslede ord, hvor Styles gav Fiennes Tiffin et specielt blik.

– Jeg gav ham hånden, og dér opstod der et moment. Vi havde ikke mulighed for at snakke, fordi det var ved indgangen, og fordi der var ret fyldt. Men jeg føler, at Harry gav mig et specielt blik, der netop indikerede, at han godt vidste, at min karakter i ”After” var inspireret af ham.

MegetMere