zac efron
Film & serier

Zac Efron er klar til "High School Musical"-reboot: "Mit hjerte er stadig i det"

Af Josephine Sjelhøj 18. maj 2022
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Dennis Van Tine/PA Images/Ritzau Scanpix
What time is it? Tid til en "High School Musical"-reboot – forhåbentlig! I hvert fald, hvis man spørger Zac Efron.

Hvis du drømmer om et gensyn med Troy, Gabriella og alle de andre fra "High School Musical", har Zac Efron en god nyhed til dig.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Der er efterhånden pustet nyt liv i en masse nostalgiske film og serier fra 00’erne, og derfor drømmer mange fans selvfølgelig også om en reboot med de gamle elever fra East High School. Og nu tyder noget på, at det ikke er helt så umuligt, som vi tidligere har troet.

Zac Efron har nemlig afsløret, at han ville elske at vende tilbage som Troy Bolton. I et interview med E! News blev han spurgt, om han kunne forestille sig at være med i en reboot af de ikoniske film, og her var svaret helt tydeligt.

– Selvfølgelig. At få muligheden for at komme tilbage og arbejde med samme hold igen, ville være fantastisk, fortæller stjernen til E! News.

– Mit hjerte er stadig i det. Det ville være helt utroligt. Jeg håber, det kommer til at ske, fortsætter han.

Holdet bag Disney-filmene har flere gange forsøgt at samle alle stjernerne til flere reunions. Første gang i 2016, da de fejrede 10-års-jubilæet for den første film, og senere i 2020, da skuespillerne, virtuelt, sang "We’re All In This Together" under corona-nedlukningen. Her var Zac Efron dog ikke med.

Det er heller ikke mange år siden, skuespilleren fortalte, at rollen, der gjorde ham berømt, gjorde ham flov.

– Når jeg træder tilbage og kigger på mig selv, får jeg lyst til at sparke den unge fyr i røven. Jeg var bare et lille barn i "High School Musical", og det vil jeg ikke være kendt for, udtalte han.

Men nu har han altså skiftet mening – og heldigvis for det!

MestLæste