Gossip Girl vender tilbage i ny sæson
Bekræftet:

Sæson 2 af det nye 'Gossip Girl' er på vej

Af Julie Sofie Hauritz 15. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: HBO Max
Rygterne er for en gangs skyld sande på Upper East Side i New York City: Det er nemlig lige blevet bekræftet, at der kommer en sæson 2 af den nye ’Gossip Girl’-serie.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hey, Upper East Siders. Det er Gossip Girls gode veninde Vi Unge her. Hvis I er lige så vilde med den nye ’Gossip Girl’-serie, som jeg er, har jeg gode nyheder til jer: Serien er nemlig kommet for at blive!

Den nye ’Gossip Girl’-serie havde premiere på HBO Max tilbage i juli 2021. Serien har lige siden været på alles læber, og der blev meget hurtigt skabt rygter om, at der ville komme en sæson 2.

Det ser nu ud til, at rygterne taler sandt: HBO Max har nemlig lige bekræftet, at vi endnu ikke er færdige med eleverne på Constance Billard, og at de meget snart vil vende tilbage i endnu en sæson (juhuu!).

HBO Max bekræftede det i et Instagram-opslag på den officielle ’Gossip Girl’-konto d. 9. september 2021. Her skrev de: ”Du skal have din mobil på dig, for jeg vil ikke være væk længe. Sæson 1 fortsætter i efteråret, og sæson 2 kommer bagefter".

Opslagets tilhørende klip teaser ligeledes med, at Gossip Girls hemmelige identitet ikke ser ud til at være så hemmelig for eleverne på Constance Billard alligevel. Så måske de allerede nu finder ud af, hvem der gemmer sig bag de mystiske beskeder! (uuh).

Se opslaget lige her:

Det bliver ikke sidste gang, vi ser til Gossip Girl
Under et interview med det amerikanske ELLE afslørede skaberen bag den populære serie, Joshua Safran, at han ville elske, hvis serien kunne få lige så mange sæsoner som den originale ’Gossip Girl’-serie:

- Mit ønske er, at der kommer mere af 'Gossip Girl'. Hvad er grunden til at lave en reboot, hvis der så kun kommer én sæson? Jeg kan fortælle, at jeg allerede har tre sæsoner planlagt indtil videre.

Så måske vi godt kan regne med, at det her ikke vil være sidste gang, at Gossip Girl er ude på ballade!

Hvornår udkommer den nye sæson?
HBO Max har endnu ikke offentliggjort en dato for, hvornår sæson 2 udkommer. Herudover har de heller ikke fortalt om, hvad vi kan forvente af den nye sæson. Vi er dog sikre på, at vi fortsat kan regne med at se eleverne på Constance Billard og St. Junes komme i problemer i forsøget på at afsløre Gossip Girls sande identitet.

Pssst! HBO Max kommer snart til Danmark. Så vi har heldigvis lige lidt tid til at få catchet op på den første sæson, inden den nye kommer. Yay!

MestLæste