Film & serier

’Euphoria’ vender tilbage: Få det første smugkig lige her

Af Josephine Sjelhøj 22. september 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Mega
Venter du også spændt på sæson 2 af ’Euphoria’? Så kan du godt glæde dig. HBO Max har nemlig lige udgivet en trailer for deres nye indhold, og noget tyder på, at vi meget snart får Rue og alle de andre at se igen.

Tidligere på året gik holdet bag ’Euphoria’ i gang med optagelserne til sæson 2 af serien, og siden da har vi ventet spændt på nye oplysninger om, hvad der skal ske med Rue og alle de andre.

Selvom vi stadig venter på en officiel trailer, så har HBO valgt at give os en lille gave. De har nemlig netop offentliggjort en trailer med alt deres nyeste indhold, og i den trailer får vi to ultrakorte klip fra ’Euphoria’.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I det ene klip ser vi Zendayas karakter, Rue, der danser rundt derhjemme, mens vi i det andet klip ser hende med et smil på læben. Hvad kan det mon betyde for hende?

Se de korte klip fra sæson 2 af ’Euphoria’ lige her:

Hvad handler sæson 2 om?

På nuværende tidspunkt kender vi desværre ikke alle de hemmelige detaljer om den nye sæson af ’Euphoria’. I juli løftede Zendaya dog noget af sløret for, hvad vi kan forvente af hendes karakter i de nye episoder.

- Det er en udfordrende sæson. Den kommer til at være hård og ødelæggende på nogle tidspunkter, men jeg synes virkelig, at Rue fortjener en masse omsorg, fordi jeg tror, at hun repræsenterer så meget for en masse mennesker, sagde stjernen til Teen Vogue.

Det er netop seriens evne til at skildre nogle af virkelighedens store spørgsmål og udfordringer, når man er teenager, der har fået ros. Derfor betyder det også meget for Zendaya, at de forbliver tro mod ’Euphoria’-universet, så seerne stadig føler, at de kan spejle sig i karaktererne.

- Jeg håber, at vi gør alle de mennesker stolte med vores portrættering af Rue og alle de andre karakterer. Jeg tror dog bestemt ikke, at denne sæson bliver let. Den bliver ikke nem at se, tror jeg, fortalte Zendaya om den kommende sæson.

MestLæste