hjertesorger
Krop & Sind

Sådan kommer du over hjertesorger

Af Julie Lund Mikkelsen 14. december 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du lige blevet droppet af din kæreste? Så føles alting sikkert helt uoverskueligt, og du tvivler nok på, om du nogensinde bliver glad igen! Få hjælp til at komme videre her!

Av, et knust hjerte er noget af det værste! For hvordan skal du nogensinde blive glad igen? Vi hjælper dig med at komme ovenpå efter hjertesorger!

Læs også: 3 kærestedilemmaer

Græd ud
Du har lige mistet én, du holder af. Derfor er det helt okay at snuppe en ordentlig tudetur! Tag en uge, hvor du hører sange om ulykkelig kærlighed og tænker tilbage på alle minderne med din ekskæreste. Men når ugen er slut, og du har fået grædt igennem, så stop med at fokusere på det triste! Nu skal du i gang med at komme videre!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Forkæl dig selv
Nu skal du fokusere på dig selv! Hvad har du lyst til at lave, og hvad ville gøre dig glad? Giv dig selv lov til at spise lidt ekstra slik, smut til frisøren og få en ny, lækker frisure, eller køb den fine kjole, du længe har ønsket dig. Det gælder om at gøre noget særligt for dig selv, der gør dig (lidt) gladere!

Slet ham
"Ude af øje, ude af sind," siger et gammelt ordsprog - og der er faktisk noget om det! Jo mindre du bliver mindet om ham, jo bedre! Fjern alle billeder af ham, slet ham på Facebook og smid de gaver ud, du har fået af ham. Ja, det er virkelig hårdt at gøre, men vi lover, at det hjælper dig med at komme videre!

Læs også: Sådan flirter du på sms

Hyg med veninderne
Intet hjælper på hjertesorger som gode veninder! De vil helt sikkert gerne trøste dig, når du har brug for at snakke og græde ud. Men de er også geniale, når du skal i gang med at komme videre efter dit knuste hjerte. Hold en hyggeaften, hvor I fjoller og griner og måske ser en sjov film eller spiller et spil. Det skal nok hjælpe på dit humør!

Skriv dine følelser ned
Du har helt sikkert en masse tanker i hovedet. Du er både trist, ulykkelig - og måske også ret vred på din eks! Sæt dig ned og skriv et langt brev til ham om, præcis hvordan du har det, og hvad du føler indeni. Du behøver ikke sende brevet til ham! Men bare dét at få sat ord på dine følelser kan hjælpe dig rigtig meget med at komme videre.

Hold dig væk
Ja, det er superfristende lige at ringe til ham eller tage en tur forbi hans hus for at se, om han er hjemme - men lad være! Det vil kun gøre dig endnu mere ked af det. Prøv så vidt muligt at holde dig langt væk fra ham!

Læs også: 5 sjove facts om kærlighed

MestLæste