Krop & Sind

Sådan flirter du på SMS

Af Benedikte Brix 22. november 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Advarsel! Disse 11 tips til SMS-flirt kan få ham til at forelske sig!

Har du fået nummeret på dit crush? Og vil du gerne skrue lidt op for charmen (og varmen) i jeres beskeder? Så prøv at flirte lidt mere i dine SMS'er til ham. Tjek vores guide til at flirte på SMS her - men pas på: De her tips kan være meget effektive!

Læs også: Scor på dine SMS'er

1. Gør det kort
Sørg for, at dine beskeder er korte og præcise. På den måde er det lidt mystisk for ham at læse, og han vil sidde tilbage med nogle spørgsmål, han gerne vil have svar på. Det gør det spændende for ham.

2. Brug hans navn
Det bliver mere personligt og privat, når du skriver hans navn i dine beskeder. Og det er jo kun et plus, at samtalen føles mere intim, når du gerne vil flirte med ham.

3. Giv ham komplimenter
Skriv søde ting til ham og om ham. Han vil blive glad for opmærksomheden - og måske gøre sig endnu mere umage over for dig. Men gør det ikke for tit - han skal ikke overtage styringen.

4. Slap af
Hvis han ikke svarer med det samme, så lad være med at blive ved med at sende beskeder. Det vil få dig til at fremstå desperat, og hvem er interesseret i en klister-Marie, der ikke vil lade ham være i fred?

5. Fortæl ham, at du tænker på ham
Selvfølgelig skal du ikke skrive til ham, hver gang du tænker på ham, hvis du tænker på ham hvert minut - men han og hans ego vil blive glad for at vide, at du husker ham.

Læs også: Hvornår skal du SMS'e ham?

6. Brug emojier
Du kan bruge emojier til at understrege dit humør - på den måde kan du få din sms til at fremstå præcis så sjov og flirtende, som du vil. Men pas på med at overdrive - der behøver ikke være emojier efter hver eneste sætning.

7. Undgå forkortelser
Skriv "jeg" i stedet for bare "j", og sørg i det hele tager for ikke at forkorte for mange af dine ord. Det vil vise ham, at du har gidet bruge tid på din besked - og altså gider bruge tid på ham.

8. Stil søde spørgsmål
Vis ham, at du er interesseret i ham ved at spørge til hans dag. Du kan sagtens spørge, hvad han har lavet i dag, eller om han har haft en god dag, men stil ikke for mange spørgsmål, så han føler, han er i forhør.

9. Del interesser
Skriv med ham om jeres fælles interesser. På den måde skaber i et bånd mellem jer. Hvis I for eksempel begge to er vilde med Lukas Graham, kan du referere til nogle sangtekster eller foreslå, at I tager til koncert sammen en dag.

10. Vær kreativ
For at fastholde hans interesse, må du holde samtalen kørende. Sørg for, at det ikke bliver kedeligt - find på nogle sjove ting at tale om, eller start en lille gætteleg.

11. Hold ham hen
Sørg for engang i mellem at afslutte samtalen, så han ikke tror, du bruger al din tid på at sidde og skrive til ham. Skriv for eksempel, at du lige skal være sammen med en veninde, men at du vil vende tilbage senere. Du kan også lægge op til, at det er ham, der skal skrive til dig - hvis han gør det, er han klart interesseret.

Drengene kan godt lide opmærksomhed, men sørg for ikke at give dem for meget, så du stadig virker lidt svær at få fat i - det holder det spændende.

God fornøjelse!

Læs også: 6 sikre flirteråd på SMS

Herunder kan du læse, hvordan du kan tyde dit crush' sms'er!

Tydhanssms’er

Hvis han skriver til dig for at lave en ny aftale kort tid efter, I har set hinanden, er han helt sikkert vild med dig! Skynd dig at svare, for han lyder da for nice!  

Godmorgen og godnatbeskeder fra dit crush er et rigtig godt tegn! De viser, at du er det første han tænker på om morgenen, og det sidste han tænker på, inden han går i seng.

Hvis han er vildt langsom til at svare på dine sms’er, uden han kan give dig en ordentlig grund, så er han nok, ligesom mange andre drenge, vildt dårlig til at sms’e. Lige så snart han har travlt, glemmer han tid og sted (og dig). Det behøver ikke at betyde, at han ikke kan lide dig, men hvis det fortsætter, er det helt okay at fortælle ham, at det går dig på.

Fyre har tit rigtig svært ved at finde ud af, hvad de skal skrive. Hvis han bare sender et ord og en sød emoji, så er det sikkert fordi, han ikke ved, hvordan han skal få startet en samtale med dig. Det eneste, han ved, er, at han gerne vil i kontakt med dig. Nurh!  

Hvis du gang på gang sender ham en halv roman med søde ord, og han svarer igen med enstavelsesord, så er det altså lidt tarveligt. Enten er han ikke vild nok med dig, eller også tænker han sig bare ikke om. Uanset hvad skal du måske overveje, om han fortjener dine søde ord.

Det kan godt være lidt svært at give komplimenter ansigt til ansigt. Hvis han skriver søde ting til dig, i stedet for at sige dem direkte til dig, så betyder det sikkert, at han er lidt genert, selvom han rigtig godt kan lide dig.

Hvis han gang på gang aflyser uden at give dig en ordentlig grund, så er det på tide at give slip på ham! Han fortjener ikke din tid og dine søde tanker. Find en, der holder jeres aftaler, og som sætter pris på, hvor sød og kærlig du er.

Hvis han aldrig svarer, så er det nok et vink om, at han ikke er interesseret. Det er vildt tarveligt, at han ikke bare siger det lige ud, men det er der desværre mange fyre, der er dårlige til. Øv!

Læs mere om

MegetMere