Helbred & balance

10 tips til en smukkere krop

Af Line Sølvhøj Jensen 16. februar 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Det behøver ikke at være svært at få en smuk krop – faktisk har du den allerede! Men har du brug for nogle tips til, hvordan du kan gøre den endnu smukkere, så læs med her.

Alt for mange teenagepiger er utilfredse med deres krop og drømmer om at se ud på en anden måde. Men inden du begiver dig ud i slankekurer og tonsvis af øvelser, så læs lige med her. Din krop er jo perfekt, som den er, men du kan sagtens gøre noget for at holde den endnu mere sund og smuk.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

1. Spis morgenmad
Morgenmaden er altså det vigtigste måltid på dagen, for det er her, du giver kroppen en masse energi og næring, så du kan klare resten af dagen. Kan du simpelthen ikke få en bid ned om morgenen, så er det også helt fint, at du spiser noget lidt senere på dagen - for eksempel i det første frikvarter.

Læs også: En sund start på dagen.

2. Husk vitaminpillen
Måske får du ikke drukket en halv liter mælk om dagen, og det er heller ikke sikkert, at du for eksempel når at spise fisk to gange om ugen. Derfor er det en supergod idé at tage en vitaminpille, og om vinteren er det ekstra vigtigt, at du især for D-vitamin, fordi du ikke får D-vitamin fra solen. Det kan ses på din krop, hvis ikke du får dine vitaminer.

3. 30 minutters motion om dagen
Motion er godt, men overdrevet motion er altså ikke godt! Du skal ikke træne for meget, men en god huskeregel er, at du skal have 30 minutters motion om dagen, og at du gerne skal have pulsen op et par gange om ugen.

Læs også: Få en flot krop.

4. Lækre fuldkornsprodukter
Prøv at skifte brød, pasta, ris, morgenmadsprodukter og så videre ud med fuldkornsprodukter. Det mætter meget mere og giver din mave mere at arbejde med. Det kan den li'!

5. Alle regnbuens farver
Det ser flot ud, når din tallerken med aftensmad stråler med masser af farver, men det er også godt. Jo flere grøntsager i forskellige farver, du spiser, jo flere vitaminer får du nemlig.

Læs også: Guide: Sund venindehygge.

6. Glem ikke hygiejnen
Med til at se godt ud hører også at holde hygiejnen i top. Gå i bad, vask hår, rens dine negle og så videre. Det er alt sammen med til at piftedit look lidt op.

7. Gem sukkeret lidt væk
Sukker er vanedannende, og derfor kan det være ret svært at skære ned på. Men det er altså ikke godt for din krop med for store mængder sukker, så prøv at skære ned på slik, is, chokolade, sodavand og kage. Giv eventuelt dig selv lov til at have en dag, hvor du må være usund, så du ikke forbyder dig selv det helt, men drop så sukkeret de andre dage.

8. Lækre mellemmåltider
Lyder det ikke bare godt, at du gerne må snacke mellem måltiderne? Men husk at vælge de sunde snacks som mandler, frugter, grøntsag-stænger, tørrede frugter eller en smoothie. Det er med til at holde din krop i balance, men du får også mere energi af det.

Læs også: Hvad er en sund krop?

9. Frisk luft hver dag
Kan du huske, hvordan du fik sunde æblekinder af at være udenfor som barn? Sørg for at få frisk luft hver dag - det vil du lynhurtigt kunne se på din hud.

10. Smil og vær glad
Prøv at se positivt på livet, for det er det, der gør dig allermest smuk at se på. Er du glad og smilende, så vil du stråle, som hverken motion eller sund mad kan få dig til.

MestLæste