Uh, der er ikke noget mere nervepirrende end at skrive sammen med sin nye flirt. Sommerfuglene flyver rundt i maven, og man er bare ved at dø af spænding, når en ny sms tikker ind.
læs også: Første sms til crush: det skriver du!
Måske er du også lidt bange for at komme til at skrive noget, som kan skræmme ham fuldstændig væk. Men bare rolig, hvis han har et godt øje til dig, skal der sikkert en del til! – og det er kun, hvis du er så uheldig at komme til at skrive nogle ting i retningen af det, som vi har samlet nedenfor i galleriet, at du måske kan ødelægge flirten.
Læs også: 6 sikre flirteråd på sms
Tjek her, hvilke slags beskeder du IKKE skal sende til din flirt, hvis du gerne vil blive ved med at skrive med ham:
6 beskeder, der ødelægger din flirt


”Hallo? Hallooooo, har du fået mine beskeder?”
Vi ved alle, hvor megairriterende det er, når vores flirt ikke svarer tilbage på vores beskeder, og vi bliver jo helt bange for, at det er fordi, at han ikke har modtaget dem. Det er helt okay at smide en besked på Messenger-appen og lige skrive, at du har sendt en sms, hvis du har ventet på svar i virkelig lang tid. Men begynder du efter en time at sende ”haloooo”-beskeder er chancen for, at han stikker af, ret stor, for hvem gider at blive helt stresset, når de skriver sammen med en flirt, fordi vedkommende er vanvittigt utålmodig? Så vær tålmodig – i hvert fald lige i begyndelsen!


”Jeg kan ses mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag, lørdag OG søndag”.
Det er fedt, at du har god plads i kalenderen, når du nu har mødt en sød fyr. Meeeen du behøver altså ikke få det til at se ud som om, at du er klar til at smide alt, hvad du har i hænderne for ham hele tiden. Det er lidt mere nice at se en person, som selv har et liv og nogle interesser, end en, som bare altid står klar. Så selv om du er smaskforelsket, så husk dit eget liv!


”Jeg hænger ud med min ekskæreste”.
Det er fair nok at være venner med sin ekskæreste, men du behøver ikke at smide informationen henslængt i en sms, når du skriver sammen med din nye flirt. Han vil blive forvirret, og det kan gøre, at han hurtigt bakker ud. Hvis I bliver ved med at ses, er det bedre at tage snakken ansigt til ansigt, hvor du kan spørge ham om, hvordan han har det med det.


"Hvorfor forstår du mig ikke?!!"
Noget af det værste, du kan gøre, er, at begynde at diskutere med din flirt over sms. For ofte lyder ting meget værre og mere surt, end hvad der ellers var meningen, og du kan derfor komme til at skræmme ham helt væk. Hvis du har noget, du gerne vil diskutere eller have svar på, så snak med ham face-to-face i stedet.


”Sjovt! Jeg vidste ikke, at min nye veninde var din eks”.
Yikes! Hvis der er noget, fyre slet ikke kan magte, så er det, når deres gamle flirts bliver veninder med den nye flirt. For alle ved jo godt, hvor meget piger snakker ... om ALT! Så hvis du er blevet gode veninder med hende, skal du selvfølgelig ikke droppe hende på grund af en ham, men det er en ret dum idé at give udtryk for, at I er bedste veninder og deler ALT over for din flirt.


”Skal vi være kærester … som i NU?”
Med tiden er det okay at stille krav til hinanden, men er flirten spritny, er tålmodighed altså vigtigt – også selv om du inde i dit eget hovedet allerede vildt godt kan se for dig, hvor perfekt et par I er sammen! Er du alt for ivrig i starten, kan du nemlig skræmme ham væk.