Mit liv

Tips til et godt skolefoto

Af Line Sølvhøj Johansson 2. september 2013
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Skoleåret er i gang igen, og måske skal du snart have taget et skolefoto. Vi har samlet nogle tips til, hvordan du får et godt skolefoto.

Det er optur, når klassen skal have taget nye skolefotos. Det er sjovt at få det nye klassebillede - og endnu sjovere at bytte billeder med dine veninder og de søde fyre på skolen. Men hvordan sikre du dig et godt skolefoto?

Læs også: Sådan tager du det perfekte billede.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Her er nogle tips til et godt skolefoto:

Hvad skal du have på?
Du skal se på dit skolefoto et helt år frem, så det er vigtigt, at du får taget et skolefoto, du gider se på (i dine forældres stue!) et år frem. Vælg noget tøj i neutrale farver eller en farve, du synes, der klæder dig godt. En hættetrøje kan fylde meget på billedet, mens en langærmet T-shirt eller en anden tynd bluse giver mere fokus på dig.

Hvordan skal håret sidde?
Hvordan kan du godt lide at have dit hår? Lad være med at kaste dig ud i en ny opsætning eller at gå til frisøren dagen før, for du risikerer bare, at det bliver en frisure, du ikke er glad for. Tag det sikre valg og vælg den frisure, du synes, klæder dig bedst til dit skolefoto.

Læs også: Bliv en stjerne på Instagram.

Øv dit smil til dit skolefoto
Du må gerne øve dig på at smile foran spejlet, inden dit skolefoto skal tages. Kan du bedst lide dit diskrete smil, eller synes du egentlig bedst om dit smil, når du nærmest griner samtidig? Det kan være godt at vide, inden dit skolefoto skal tages.

Smykker eller ej?
Elsker du smykker, skal du selvfølgelig have smykker på på dit skolefoto. Men pas på med at vælge store smykker, der er på mode lige nu, for du risikerer bare, at du ikke gider dem om nogle måneder. Vælg i stedet smykker, der betyder noget for dig til dit skolefoto.

Læs også: 8 don'ts når du tager billeder.

Hvad med makeuppen?
Går du med makeup til hverdag, så er det helt naturligt, at du også har makeup på, når du skal have taget dit skolefoto. Men lad være med at kaste dig ud i den vilde makeup - brug mascara, lipgloss og hvad du ellers bruger, når du har makeup på til hverdag.

Så er der kun én ting tilbage at sige inden dit skolefoto: Smiiiil! :-)

MestLæste