Mit liv

Har din veninde haft en dårlig eksamen?

Af Line Sølvhøj Jensen 27. maj 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvad gør du, hvis din veninde dumper eller får en rigtig dårlig karakter?

Du frygter helt sikkert det værste, når du skal til eksamen; at eksamen går vildt dårligt, at du bliver til grin eller bare ikke kan svare på nogle af spørgsmålene. Måske ender det med at gå rigtig godt, men hvad nu, hvis det går rigtig dårligt for din veninde?

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det kan være svært for dig at vide, hvordan du skal reagere, hvis din veninde dumper en eksamen. Hun reagerer måske ved at blive rigtig ked af det, sur eller måske endda være ligeglad og sige: "Det er også bare ligegyldigt!"

Læs også: Har din veninde det godt?

Hun vil sikkert skynde sig hjem, fordi hun bare vil væk fra skolen. Det kan godt være, hun ignorerer dig på vejen ud, fordi hun bare vil væk fra skolen, men husk at det jo ikke er dig, hun er sur på! Derfor er det vigtigt, at du heller ikke bliver sur på hende. Hun er ked af det i forvejen og kan ikke overskue at bliver uvenner med dig.

Hvad skal du gøre:
• Trøst hende og vær der for hende. Hun har sikkert brug for nogle gode veninde-oplevelser, hvor hun kan tænke på noget andet.

• Sig til hende, at det bare er en prøve, og at hun bare var uheldig. Der er mange, der har en dårlig eksamen, og heldigvis kan eksaminer jo tages om!

• Hjælp hende med at undersøge, hvornår hun kan tage eksamen om. Hun har sikkert svært ved at overskue, hvad hun skal, og så er det lige præcis nu, at hun har brug for dig!

• Hjælp hende med at læse til eksamen og øv eksamen med hende. Hvis din eksamen er gået godt, så kan du let hjælpe hende.

Læs også:
Slap af i eksamenslæsningen
5 tips til eksamenslæsningen
Tips til den skriftlige eksamen
Tips til den mundtlige eksamen