Mit liv

Tema: Tips til den skriftlige eksamen

Af Redaktionen 27. maj 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Så er det snart eksamenstid. Har du brug for nogen tips til de skriftlige eksaminer? Så læs med her!

Du kender det sikkert godt. Du fokuserer bare på tiden, og din hjerne er helt tom for ideer. Men heldigvis er der gode råd at hente, så du ikke går i panik til de skriftlige eksaminer!

BESLUT DIG!
Hvis du skal skrive en stil, er det en god idé at læse alle emnerne grundigt igennem og så bruge udelukkelsesmetoden til at finde det emne, du har mest at sige om. Hvis du ikke kan vælge mellem to emner, kan du eventuelt skrive et par stikord ned om hver af dem for at skabe dig et overblik. Vælg så et emne - og hold fast i det! Lad være med at tænke mere over de andre emner.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

BRAINSTORM
Når du har besluttet dig for et emne, kan du gå i gang med at brainstorme. Skriv alt, hvad der falder dig ind, ned og sortér derefter stikordene i hovedemner. Byt så rundt på dem, så du synes, de kommer i en logisk rækkefølge - og voila! Du har din disposition.

RUND AF
Overvej din indledning og især din slutning grundigt. Sørg for at konkludere og afrunde i din slutning, så stilen ikke ender for pludseligt, og det ser ud som om, du blev afbrudt midt i det hele. Afsæt også lidt tid til sidst til at læse stilen igennem og rette komma- og stavefejl, for det kan virkelig trække ned, hvis du har mange af disse fejl. [faktaBox]

LET, SVÆRERE, UMULIG
Er det for eksempel matematik, du sidder og sveder over, så skal du sørge for at læse alle opgaverne igennem - og så begynde med den letteste, medmindre det er nødvendigt at starte fra en ende af. Lad være med at gemme de letteste opgaver til sidst, så kan du bruge meget tid på en svær opgave, du måske alligevel ikke kan løse.

LÆNKET TIL STOLEN
Bliv siddende til tiden er gået! Lad være med at gå, selv om du synes, at du ikke kan komme i tanker om noget at skrive, eller du bare gerne vil hjem. Har du brug for lidt frisk luft, kan du bede om lov til at gå på toilettet nogle gange.

Læs mere om

MestLæste