Tema: Slap af i eksamens-læsningen
LÆR AFSPÆNDING
Det er en god ide at lære nogle afspændingsøvelser, hvis du ved, at du bliver nervøs til eksamen. Lær dig selv at trække vejret dybt ind gennem næsen og ned i maven. Hold vejret lidt og pust så langsomt ud gennem munden, mens du slapper af i alle dine muskler. Du kan sætte noget afslappende, behagelig musik på, imens du koncentrerer dig om at slappe af i alle dine muskler.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
GLEM FORVENTNINGERNE
Glem alle andres forventninger til din eksamenspræstation. Det er dit liv, det handler om, og det er dig, der skal bestemme, hvor meget pres, du vil lægge på dig selv og din samvittighed.
FOKUSER PÅ PROBLEMET
Tal med dine forældre, en veninde eller dit eget spejlbillede om, hvad det er, du er bange for. Er det lærer og censor? At du skal blive spurgt om noget, du ikke kan svare på? Karakteren? Eller er du simpelthen nervøs for at blive nervøs? Fokuser på din angst og spørg dig selv: "Hvad er det værste, der kan ske?" Du vil nok indse, at angsten for, at det værste skal ske, er værre end virkeligheden.
LAV NOGET ANDET [faktaBox]
Når man sidder med næsen begravet i bøgerne i ugevis, kan man let glemme virkeligheden omkring sig. Derfor er det vigtigt at tage en pause fra bøgerne ind imellem. Sørg for at få noget frisk luft ved at gå nogle lange ture og dyrk også gerne noget sport - både dagslys og motion er godt mod depression og nedtrykthed. Du kan også besøge en veninde, slappe af til en sjov film eller lave noget andet, hvor du ikke behøver at bruge hjernen.
SPIS OG SOV
Selv om din mave føles som en knude og du ligger søvnløs om natten og kigger op i loftet, så prøv alligevel, så godt du kan, at få godt med mad og søvn. Især på selve eksamensdagen er det vigtigt at få en god nats søvn og en ordentlig morgenmad - så fungerer hjernen langt bedre.