Mit liv

Det kan du lære af din populære veninde

Af Line Sølvhøj Jensen 27. december 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er din veninde klassens populære pige? Bare rolig, du kan lære meget af hende og måske selv blive en af de populæreste - hvis du altså ikke allerede er det i forvejen!

Det kan være irriterende, hvis du har en veninde, der altid stjæler fyrenes opmærksomhed og altid bliver festens midtpunkt. Men hey, i stedet for at gå og være irriteret over det, kan du faktisk lære ret meget af hende, så du selv kommer til at høre til blandt de mest populære!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Læs også: De ti venindebud.

Hvad kendetegner din veninde?
Kig på din veninde og find ud af, hvad det er, der gør hende så populær. Måske er hun vildt sød, hjælpsom, altid glad eller retfærdig, så hun aldrig bagtaler nogen. Måske synes du også, at hun er vildt smuk - eller er det bare hendes udstråling og indre glæde, der skinner igennem? Prøv at finde ud af, hvad der gør hende populær og skriv så ned på hvilke punkter, du minder om hende, og på hvilke, I er meget forskellige. De ligheder, I allerede har, er gode egenskaber, du allerede har, og der, hvor I er forskellige, kan du lære at blive ligesom hende, hvis du har lyst.

Læs også: Spilleregler for venskabet - hvad er okay?

Bliv mere udadvendt
Hvis din veninde er sjov og udadvendt, men du selv er ret genert, så prøv at bruge ekstra meget tid sammen med hende. Du kommer helt automatisk til at snakke med nye mennesker, når du er sammen med hende, og måske får du selv nogle nye venner ud af det eller møder nogle søde fyre. Du lærer også at være mere åben over for nye mennesker og vide, hvordan du kommer i snak med dem. Kig på din veninde og se, hvad hun gør for at komme i snak med nye mennesker, og kopier hende.

Læs også: Guide: Sådan bliver du mere udadvendt.

Få opmærksomhed
Bare det, at du er sammen med din populære veninde, giver dig opmærksomhed, selv om du sikkert ikke tror det. Du er måske så blændet af din venindes popularitet, at du faktisk ikke lægger mærke til, at der sikkert er mange, der rigtig godt kan lide dig. Øv dig i at lade være med at stå i skyggen af hende, men vær den, der tager initiativ til at snakke med jeres fælles venner, eller hils på nogle af hendes venner - de ved jo allerede, hvem du er, og kan de lide hende, kan de sikkert også lide dig.

Husk også, at I stedet for at blive sur eller ked af, at hun får alles opmærksomhed, så udnyt at du er hendes veninde, og kan få lige så meget opmærksomhed. Hæng ud sammen med hende, grin sammen med hende, dans med hende, når I er til fest, og få hende til at hjælpe dig med at shoppe tøj, lægge makeup og sætte hår, når I skal til fest.

Læs også: Sådan får du fyrernes opmærksomhed.

Men skal du så lave dig selv helt om?
Nej, for du er perfekt, som du er, og hvis du begynder at lave om på dig selv, er du jo ikke dig! Men vi lærer alle sammen og bliver inspireret af andre, som vi ser op til, eller som har nogle værdier, vi godt kan lide. Og hvis din veninde har nogle værdier, du vildt gerne vil have, så kan du jo prøve dem af sammen med hende og se, om de passer til dig.

Her er 5 ting, din populære veninde kan hjælpe dig med:
1. At komme i kontakt med fyrene eller at få nye veninder.
2. At komme med til nogle sjove fester, hvor I kan have det vildt sjovt sammen.
3. Altid at få et smil frem på dine læber, fordi hun gør dig glad.
4. At stole på dig selv og få din selvtillid op.
5. At turde at tage nogle flere chancer.

Læs også: Hvornår har du sidst været en god veninde?

MestLæste