kærlighed

Guide: Bliv mere populær hos kæresten

Af Redaktionen 18. januar 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Har du glemt din kæreste lidt det sidste stykke tid? Bare rolig, der er hjælp at hente. Her guider vi dig til, hvordan du igen bliver populær hos kæresten.

Har du haft en kæreste længe, så kan du hurtigt komme til at tage ham for givet. Måske har du slet ikke prioriteret ham særlig højt i den seneste tid? Her får du fire tips til, hvordan du igen bliver populær hos din kæreste!

Læs også: Sandheden om fyre.

Date!
Arranger en ægte looove-dag, der kun handler om dig og ham. Tag ud og oplev - måske en tur i skoven, på et fjollet museum, til det sted i mødtes første gang eller noget helt fjerde, som vil bringe jer tættere sammen. Afslut aftenen med at lave mad sammen, snak, kys, grin og koncentrer jer om hinanden. Han vil nyde at have en hel dag med dejlige dig.

Fjol!
Send ham et sødt kærestebrev med posten, lav en cool collage med billeder af jer eller brænd en cd med hans yndlingssange. Det, at du har brugt tid på noget personligt til ham, vil klart smelte hans hjerte.

Læs også: Vær en god kæreste.

Forstå!
Giv ham opmærksomhed og sæt dig ind i hans liv. Brug tid på at snakke med hans forældre, når du besøger ham, sig, at du super gerne vil møde hans venner, spørg ind til hans barndom - kort sagt: Vær interesseret i ham. Han vil elske det!

Forkæl ham!
Fyre elsker også at blive forkælet, så arranger en dag, hvor I laver alt det, han elsker. Tag med ud og se hans yndlingshold i fodbold spille, eller lej bunkevis af film, han synes er fede, som I kan se sammen. Kort sagt: Sæt dine egne behov til side for en dag, og gør alt det, han elsker!

Læs også: Ti kæresteregler: Bliv en god kæreste.

MegetMere