Når jeg læser, bliver jeg altid opslugt af historien. Jeg føler personernes glæde, lykke, sorg eller had. Jeg hører tit, at man bruger bøger, når man har brug for en virkelighedsflugt, men jeg bruger det selv til at tænke anderledes. Jeg læser også for at lære. Tit har jeg en ordbog liggende ved siden af, så jeg kan slå fremmedord op.

Det, jeg har grebet mig selv i at gøre, er, at så snart jeg har læst en ny bog, stormer jeg hen til familie og venner, og hver gang, jeg ser mit snit til det, anbefaler jeg bogen. Jeg sidder altid med en fornemmelse af, at det var en god bog, men jeg er også irriteret over, at der ikke er en fortsættelse.

For noget tid siden læste jeg en triologi, som jeg blev totalt opslugt af. Jeg syntes, at bøgerne var så fantastiske, at jeg måtte fortælle det til andre. Nu kan jeg godt se, at jeg faktisk har læst bedre bøger. Jeg kan se klichéerne og den måske lidt urealistiske ændring i hovedpersonens adfærd. Derfor tænker jeg, at man måske skal vente med at læse de første anmeldelser af en ny bog eller film. Når man har tænkt over selve historien og kommer lidt på afstand, er man måske bedre til at bedømme. Jeg bliver tit skuffet, når jeg læser en bog eller ser en film lige efter den første anmeldelse. Enten er bogen eller filmen blevet rost så meget til skyerne, at den simpelthen bliver skuffende og forudsigelig, eller også bliver den rakket så meget ned, at den overrasker positivt. [faktaBox]

Min mor siger altid: "Hastværk er lastværk." hvilket hun også har ret i.

For tiden er jeg lidt irriteret over alle de samme historie, der bare er skrevet lidt anderledes, men egentlig handler om det samme. Hvor er originaltitlen henne? Som den læsehest, jeg er, bliver jeg frustreret over at se den ene vampyr- og forvandling til en monster-kærlighedshistorie efter den anden. Engang i mellem dukker der lige noget nyt op, men det sker sjældnere og sjældnere. Jeg ved ikke med jer, men jeg er ved at være mæt af det. Jeg er stadigvæk en aktiv læser - især nu, hvor sommerferien er lige om hjørnet og vejret er til at ligge ude i haven med en god bog, men jeg ligger fantasy-genren lidt på hylden.

Filmene skal heller ikke tro, at de er for originale. Enten er det en bog/tegneseriehelt, der bliver filmatiseret eller en fortsættelse. Hvad sker der for, at der er kommet en Askepot 2 og 3??? Levede de ikke lykkeligt til deres dages ende i 1'eren?

Jeg kan godt se, at man bliver nødt til at komme med noget nyt, men det behøver ikke hele tiden at være forsættelser. Der er selvfølgelig også nogle knaldgode bøger og film, der bliver skrevet nu, men de mindre gode og uoriginale er der altså også.

Jeg håber, at der er en eller anden, der kommer med en ny idé, der kan inspirere andre, og derved måske skabe noget originalt. Jeg krydser fingre og håber, at det ikke kun er mig, der har det sådan.

Kh. Mia

Læs også:
Cille mødte Justin Bieber.
10 gode vampyr-bøger.
Sådan får du respekt.